Det er svært at være misfornøjet med det skamløst firserinspirerede, schweiziske hardrockband Gotthard, når de hamrer på alle måder klassisk, sejt swingende, melodiske riff-rock’n’rollere som "I Don’t Mind" og "Right From Wrong" af sig, som kukurs-kvintetten gør det som femte og ottende nummer på deres niende album "Need To Believe".
Det hjælper bare, som et takt-og-tone manual ville bistå en vis polsk målmand, når hammeren på resten af albummet er skiftet ud med en pose blævrende budding i en lang række ulidelige, torsketrætte semiballader, som synes hentet fra det overskudslager, som bands som Uriah Heep og Whitesnake ellers indtil nu har gjort os den tjeneste at lade være forsvarligt aflåst.
Ærgerligt for Gotthard har tidligere adskillige gange – ikke mindst på gruppens to første og fremragende album "Gotthard" og " Dial Hard" – bevist, at det faktisk kan være ganske charmerende, når man lader klichéerne stå i kø for falde over hinaden. Blot man gør det med en vis overbevisning.
Og på "Need To Believe" er Gotthard ærligt talt cirka så overbevisende, som denne flom fra albummets sidste nummer:
"… and our different worlds so often got between us/ it’s all yesterday’s rain/ I have tried to stop in vain…"
Sangen hedder "Tears To Cry", og den ER vitterlig til at tude over. Af alle de forkerte årsager…
