Her ses han i 2003 til en koncert i Tyskland.
Her ses han i 2003 til en koncert i Tyskland. Foto: MAURIZIO GAMBARINI

I 2004 blev rigtig mange danske festivalgængere skuffet, da David Bowie måtte aflyse sin optræden på Roskilde Festival, efter briten måtte under kniven på grund af en hjerteoperation. Det var samme år, at han blev ramt af en slikkepind i øjet under en koncert i Norge. Sidstnævnte aktion førte til, at en norsk kvinde blev truet på livet. Nu står hun frem ved navns nævnelse for at tale om den meget omtalte episode.

»You fucking wanker. You little fucker!« råbte han (David Bowie, red.) ud til publikum og truede med, at han nok skulle finde den skyldige.«

Sådan sagde den dengang anonyme Trine Hafstad til Dagbladet i 2004, efter hun ved et uheld var kommet til at ramme stjernen og sit store idol i øjet med en vildfaren slikkepind. Hun insisterede dengang på, at hun blev skubbet, og det var skyld i at slikkepinden fløj ud af hånden og ramte Bowie, der befandt sig fem meter fra nordmanden, lige midt i Bowies øje.

Den forklaring holder hun ved i dag omkring 12 år senere og i en alder af 48 år, da Dagbladet tager en snak med hende omkring sit store idols død. Men først og fremmest kommer Trine Hafstad ind på, hvorfor hun i første omgang ikke ønskede at stå frem ved navns nævnelse.

»Jeg orkede ikke besværet ved at stå frem. Stemning var så hadsk - både på scenen natten før og på internettet. Over hele Europa faktisk. Folk truede med at slå mig ihjel,« siger hun i det nye interview med Dagbladet, som taler med Trine Hafstad mandag - få timer efter det er blevet offentliggjort, at ikonet er død efter en 18 måneder lang kamp mod kræften.

Bowie

»For det første er jeg så følelsesmæssigt påvirket af hans død, at jeg synes, det er godt at snakke om. For det andet får jeg muligheden for at få styr på eventuelle misforståelser én gang for alle,« lyder begrundelsen for at stå frem.

Nordmanden betegner David Bowies musik som 'the love of my life'. Derfor husker hun også hvert eneste sekund op til episoden.

»Det tog kun et par sekunder. Men for mit indre øje så går det meget langsomt. Jeg ser, hvordan slikkepinden drejer rundt gennem luften. Jeg ser hver eneste rotation. Lige før den rammer, drejer Bowie hovedet lidt til venstre. Hvis han ikke havde gjort det, så havde den knapt nok ramt ham. Men den rammer ham midt i øjet.«

ADM
FRANCE-BRITAIN-ENTERTAINMENT-MUSIC-BOWIE-FILES

Den sad IKKE fast i øjet
Der har været flere dramatiske billeder af episoden, hvor det ligner, at slikkepinden rammer med pinden først og lige i øjet - samt at det også ser ud til at den sad fast. Det gjorde den ikke ifølge Trine Hafstad.

»Slikkepinden faldt ned på gulvet igen. Jeg så med mine egne øjne, at en scenearbejder samlede den op,« siger den meget omtalte kvinde, der også lægger vægt på, at hvis skaden havde været så voldsom, som medierne i første omgang rapporterede, så ville Bowie ikke kunnet have fortsat med at spille i to timer - som han gjorde.

ADM

David Bowie født David Robert Jones gik bort søndag 10. januar i familiens nærvær. Dagen efter blev det offentliggjort, at han var gået bort efter en 18 måneder lang og modig kamp mod kræften. Det har lydt, at der var tale om leverkræft, men det er endnu ikke blevet bekræftet.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook