Lille Cassius Cohen på fire år trykker på klaverets tangenter. Farmand Adam Cohen holder forsigtigt omkring sin lille guldklump. Og fra fløjen spiller farfar og danskefavorit, Leonard Cohen pavestolt med.
I løbet de sidste to år har 77-årige Leonard Cohen givet fem udsolgte koncerter i Danmark. I Århus har man sat en speciel Leonard Cohen teaterforestiling op. Over 200 solister har indspillet deres egne versioner af Cohens monsterhit ’Hallelujah’, der igen har gjort ham til mangemillionær. Og næste år udgiver den aldrende eks-munk selv et nyt album.
Men i dag er det Adams tur. Leonard Cohens 39-årige søn udsender albummet ’Like a Man’. Og billedet, som Cohen junior eksklusivt deler med B.T.s læsere, er ét af den albumaktuelle komponist og sangers personlige favoritter.
- Jeg føler virkelig, at cirklen er sluttet, når jeg ser på et billede som dette, siger den stolte far og søn til B.T.
Ét af mine bedste barndomsminder var, at vågne op i vores lille hus på den græske ø Hydra og se min far sidde i undertøj og spille på sin spanske guitar. Ingen har inspireret mig som min far og hans musik. Og nu føler jeg endelig, at jeg også selv har noget kunstnerisk at bringe videre til Cassius. ---- Sådan fortæller Adam Cohen i dette åbenhjertige interview med B.T. Og dét, Adam nu føler, at han kan bringe videre til sin egen søn, er selvfølgelig det nye album.
Her lyder Adam Cohen for første gang som sig selv – og sin far.
Melodierne er melankolske og akustiske. Teksterne er dybe og poetiske. Og Adam synger med en stemme, der til forveksling lyder som den, vi kender fra faderens klassiskere ’Suzanne’ og ’Bird on a Wire’.
I lang tid forsøgte jeg bevidst at lyde anderledes end min far. Men nu indser jeg, at jeg faktisk også undertrykte min egen stemme. Og jeg var bare så lykkelig, da min far kunne lide de nye sange.
Faktisk frygtede jeg, at han ville have lidt ondt af mig, fordi jeg lød som ham. Men han kunne slet ikke høre ligheden. Og jeg kunne se stoltheden i hans øjne, siger Adam Cohen og slutter med endnu et kik ind i privaten.
- Den anden morgen sad jeg selv i undertøj og spillede på min spanske guitar – ligesom min far. Jeg så Cassius stirre på mig igennem døråbningen. Og jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken om mine egne barndomsminder.
