Tør Vestager om Wilhelmsens musiksmag: Man skulle tro, hun var radikal

Lørdag aften fejrer den danske pladebranche sig selv ved et storstilet arrangement i Forum i København.

Danish Music Awards er tilbage i tidligere tiders storform, og blandt publikum sidder glade musikfans og kendte danskere side om side med flere af regeringens toppolitikere.

- Jeg holder med Lukas, lød det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) med henvisning til Lukas Graham, der som en af de første prismodtagere kunne løfte statuetten for årets nye, danske navn.

TV2-vært Anders Breinholdt fandt den radikale leder på forreste række i Forum sammen med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), men selvom de to toppolitikere tilsyneladende hygger sig sammen, er de ikke enige med hensyn til musikken.

- Der er jo så meget talent..., sagde Annette Vilhelmsen og trak på spørgsmålet om sin foretrukne favorit blandt de nominerede artister.

Hvorefter Margrethe Vestager til jubel fra salen og uden at fortrække en mine kunne kommentere:

- Man skulle tro, hun var radikal...!

Læs også: