***

(tre stjerner)

Sanger og sangskriver Randi Laubek går ad det elektroniske spor på 'Pow Wow' i modsætning til den sideløbende udgivelse Inner 'Seas Outer Fields', der bygger på en klassisk sangskrivning.

'Pow Wow' udskiller sig da også fra Randi Laubek signatur som en intenst dragende og lidt drømmende popsangerinde, hvor vokalen fletter sig ind i sangene. På 'Pow Wow' er udtrykket langt mere direkte og med et godt tempo i udførelsen. Der er på den måde liv og glade dage i melodierne, og Randi Laubek lyder som en moderne popsangerinde. Dem er der som bekendt en del af på dagens musikscene, og her får hun problemer med at skille sig ud fra mængden i de ofte lineære melodier, der undervejs har det med at forsvinde i konformiteten.

Der er dog også små perler på 'Pow Wow', som i den mere abrupteMission Phoenix, hvor hendes stemme får den nødvendige hovedrolle. Men netop hendes vokal får ikke sat det afgørende præg på sangene igennem albummet, der pludselig går 13 på dusinet af.

Randi Laubek: 'Pow Wow', CD / Sony