Det er det hollandske pladeselskab Play it Again Sam, der har set sig varme på Tims afdæmpede og melodiøse stil.
Og både Tim og hans danske samarbejdspartnere fra selskabet Mermaid Records er glade for interessen.
- Det var en fed oplevelse at intorducere dem til "Superior"-albummet og mærke deres kæmpe entusiasme for sangene, produktionen, coveret og videoerne," siger Tim.
Fra i dag og frem til søndag giver Tim og hans danske band koncerter i hhv Rotterdam, Utrecht, Zwolle og Weert.
Til næste sommer gendanner hr Christensen som bekendt sit gamle band Dizzy Mizz Lizzy. Og de spiller blandt andet på årets Skandeborg Festival.






















