Det er svært at sætte Matt Ward i bås. Mest af alt på grund af den 34årige californiers unikke stemme, som fra første dag har været hans varemærke.
Som sådan afviger den folk-prægede musik nemlig ikke mærkbart fra de jævnaldrende kollegaers, men Wards silkebløde (og skæve) røst er med til at give sangene et personligt strejf, så de aldrig ender som rent plagiat af perlerne fra poppens guldalder.
På den måde – og naturligvis takket være det uomtvistelige sangskrivertalent – har M. Ward gang på gang udgivet plader af høj kvalitet.
Men der er snart gået otte år siden mesterværket ’End of Amnesia’, og sidste år begyndte det tilmed at lugte af kreativt lavvande, da Ward tog en pause fra solokarrieren og indspillede en uforpligtende popplade med skuespilleren Zooey Deschanel i She & Him.
Dén duos musikalske aftryk mærker man også på sangskriverens nye soloplade, ’Hold Time’, der på samme måde emmer af drømmende pop, men det lykkes som sædvanligt at holde den vanligt høje standard.
Scroll ned og læs videre…
Overraskelser og hop på stedet
Efter et åbnende pop-trekløver, hvoraf kun ’Jailbird’ for alvor sætter sine spor, lægger Ward for alvor fra land med det triste titelnummer; en ballade a la Bob Dylans ’You’re a Big Girl Now’, som via rig orkestrering svæver i samtlige sine tre minutters spilletid.
Og med den efterfølgende, gedigent gyngende ’Rave On’ sendes en indfølt og varm hilsen til The Bands americana; ’To Save Me’ er en homage til Roy Orbison og 50ernes doo-wop komplet med kastagnetter og pumpende klaver, mens ’Fisher of Men’ godt kunne være skrevet og spillet af Johnny Cash.
Men selvom M. Ward sætter en høj standard i disse numre, så er sangenes kvalitet på ’Hold Time’ for svingende til at man for alvor bliver revet med.
Pladens største overraskelse fortolkningen af Don Gibsons ’Oh Lonesome Me’, hvor Ward synger duet med Lucinda Williams, og som med sine slæbende seks minutter skiller sig klart ud fra resten af pladens tre-minutter-sange. Sjældent er den sang blevet spillet i en mere dyster version.
Faktum er dog desværre at ’Hold Time’ indeholder for mange små hop på stedet, og så er det godt, at M. Ward alligevel er så dygtig og unik, at han aldrig kommer i nærheden af at lyde middelmådig. Trods alt.
Se videoen til albummets titelsang her:
