En toværelses er den enkle ramme for den ni-årige søn og pladeaktuelle Pernille Rosendahl, der har valgt et liv langt væk fra ’knevren og støj’
Vi bringer et lynresumé af Pernille Rosendahls musikalske karriere: Der var tre. Der var to. Der var én.
De tre var bandet Swan Lee, som udgav to album i henholdsvis 2001 og 2004. De to var rockbandet The Storm, der udgav tre album i 2008, 2009 og 2011. Bandet bestod udadtil kun af Pernille og hendes daværende kæreste Johan Wohlert, men såvel det musikalske som det private forhold mellem de to revnede for fire år siden.
Og der stod hun så. Pernille Rosendahl. Alene tilbage. Efter eget valg. Verden var blevet vanvittig, og hun ville af. Og ridende på drømmene med nysgerrigheden i saddeltaskerne ville hun en tur ud i universet.
Der har Pernille Rosendahl så været, siden hun i 2012 slukkede rampelyset, og først nu træder hun ud i offentligheden igen med debutalbummet som solist ’Dark Bird’.
Kernefamilie-tilværelse i Hellerup
Et spartansk og musikalsk nærmest æterisk album. Lige så langt fra Storms storladne falbelader, som Pernille Rosendahls nye liv som enlig mor til ni-årige Tristan i en lille toværelses på Vesterbro i København er fra den kernefamilie-tilværelse, hun for få år siden levede i en villa i Hellerup.
»Jeg MÅTTE bare have lukket ned for al den knevren og støj, der er omkring én. Jeg havde behov for at stå af og sidde i min hule,« siger den 44-årige sanger.
»Der kunne jeg så sidde og kigge ud på en verden, der blev mere og mere vanvittig. Opleve at alle har en holdning og at alle gerne vil kloge sig, mens meget få rent faktisk gør noget. Al dén larm altså!«
Larmen, de allestedsværende meninger og den førnævnte ’knevren’ – ikke mindst fra de sociale medier – fik en bidragyder mindre dengang for fire år siden.
Men står man af verden, som den er, må man nødvendigvis kigge et andet sted hen. Og som noget af en overraskelse bliver Pernille Rosendahl fornøjet, da jeg henover et jordnært stykke dyrlægens natmad på den frokostrestaurant, vi mødes på, foreslår, at det – i mangel af et bedre udtryk – er noget ’stjernekigger’ musik, hun har begået på ’Dark Bird’.
»’Stjernekigger’ musik? Det er jeg glad for, du siger, fordi noget af det, jeg har brugt mest tid på, det er at sidde og kigge ud på stjernerne og på universet – så det har været min største inspiration... det er altså sjovt, du siger det,« ivrer hun.
Vild med astronomi
»Jeg var træt af den håndgribelige verden, tror jeg. Og det derude i universet var så dejligt uhåndgribeligt,« siger Pernille Rosendahl med et smil og fortæller, at fascinationen fik hende til bl.a. at gå til foredrag om astronomi og medførte mange besøg på planetarier.
Specielt fascineret blev hun af, at størstedelen af universet består af såkaldt ’mørk energi’ – det udtryk videnskaben bruger som betegnelse for den kraft, der gør, at universet uforklarligt udvider sig.
»Deraf også titlen på mit album, ’Dark Bird’. Bag mit glade væsen bor en mørk fugl. Der bor et alvorligt menneske, som kigger på verden og har lyst til, at det skal være en retfærdig og smuk verden for alle. Der er ikke nogen, der har mere ret til noget i verden end andre. Dét at jeg er født og bor i Danmark, modsat én fra det fattigste Filippinerne eller krigsområder i Syrien, er jo bare held – de mennesker burde ikke have færre rettigheder end mig.«
Jo, der er et ganske pænt stykke vej fra hende, der jævnligt var på de kulørte blades forsider, mens hun var dommer i ’X Factor’, til den kvinde, som nu sidder hér og fortæller entusiastisk om universet.
Nej til tv og gode tilbud
»Ikke et ondt ord om det tv-program, for det gav nogle gode oplevelser, men der var jo meget, meget larm. Og jeg er jo faktisk meget privat, og jeg føler ikke, jeg er sat i verden for at få opmærksomhed.«
Ja, så har man sgu også hørt en musiker sige dét! Men Pernille Rosendahl er kompromisløs som få. Så da hun bestemte sig for at lukke helt ned efter årene med ’X Factor’ gjorde hun det med eftertryk. Og det lykkedes.
»Ja, det undrede faktisk også mig (latter), men det krævede altså også, at jeg ikke tog telefonen, at jeg sagde ’nej’ til tv-programmer og andre tilbud. Gode tilbud men jeg vidste bare, at hvis det her skulle lykkes, så var det nej som i ’NEJ’ til det hele. Og der var nogle fantastisk lukrative tilbud i de år.«
Pernille griner højt og fortsætter:
»Men jeg vidste jo godt, der var en pris. Så handlede det jo om at skære ned på leveomkostningerne i en fart. Udover tag over hovedet til mig og min søn, fandt jeg ud af, at jeg ikke kræver meget på den materielle front. Til gengæld fik jeg så ro. Og jeg blev vitterlig meget stille – jeg har ikke engang været ude at give den gas på det private plan de sidste fire år.«
