Når Thomas Helmig til september drager på endnu en turne, bliver intet som før. Udover en enkelt klaverbokser, vil stjernen fra Aarhus nemlig være helt alene på scenen.

Efter 25 år kunne Thomas Helmig ikke være mere populær.

Hans tredobbelte opsamling "Past Forward" ligger igen i denne uge på hitlistens førsteplads.

Og musicalen "Stupid Man", der er bygget op omkring Helmigs sange, trækker fulde huse og får anmelderne til at juble.

Thomas har med andre ord snart prøvet det hele - med én enkelt undtagelse.

Den kreative stjerne har aldrig været på soloturné. Men det råder han bod på til september.

Med fire koncerter i Tivolis Glassalen starter Thomas 22. september 2011 således en landsdækkende turné.

Og udover en enkelt klaverbokser (Poul Reimann) vil Thomas denne gang være helt alene på scenen.

Repertoiret vil selvfølgelig bestå af alle de kendte sange som "Nu hvor du har brændt mig af" og "Stupid Man". Men Thomas lover også sjældenheder og eventuelle kopisange.

Og han siger:

- Det er en gammel drøm, der går i opfyldelse, at tage sangene ud og spille dem, som de lød, da jeg skrev dem - alene med guitar eller et klaver. Jeg glæder mig helt vidt.

Turneen ser således ud:

22. til 25. september: Glassalen i Tivoli, København

5.10.: Vejle Musikteater
6.10.: Jysk Musik & teaterhus i Silkeborg
7.10.: Svendborg Teater
8.10.: Odense Koncerthus

12.10.: Musikteatret Holstebro
13.10.: Horsens Ny Teater
14.10.: Fredericia Teater
15.10.: Musikhuset Esbjerg

27.10.: Værket i Randers
28.10.: Nordkraft, Aalborg
29.10.: Musikhuset i Aarhus, store sal
30.10.: Musikhuset i Aarhus, store sal

Forsalget til samtlige koncerter starter 1. december