Thomas hverken lyder som eller ligner sig selv på sit livs første - næsten - soloturné. Og det klæder ham faktisk.

Er det Johnny Depp? Et kort øjeblik stod tiden stille i Glassalen fredag aften. Thomas Helmig startede her til aften sit livs første soloturné i Tivoli. Men var det overhovedet ham?

Der lød et kollektivt 'hold da op', da han gik på scenen. Med et af tidens modeudtryk.

I  overvejende grad et modent kvindeligt publikum, som formentlig har fulgt deres Thomas gennem tykt og tyndt, forelskelser, brud, ægteskaber skilsmisser, børnefødsler - og hvad har vi.

Og så stod han pludselig dér med helt ny stil, nye briller, overskæg og hageskæg.

Hvad har du gang i, Thomas?, råbte en stærkt fredagsoverrislet, forarget gæst. Et relevant spørgsmål. For Helmig var nærmest på katastrofekurs fra starten. I det første nummer var stemmen væk.

Guitarlyden var så lav, at den blev overdøvet af det summende publikum. Nerver, måske. Helmig kæmpede. Jeg krummede tæer. Også p.g.a. af en hel del gæster, der tilsyneladende ikke havde fattet, at Thomas kom solo.

Som Helmig selv sagde på scenen er 'solo' løgn. Han har den ekstremt dygtige pianist med meget mere Poul Reimann med. Dertil et hav af guitarer. Sågar en autoharpe. Ligesom 'når hende derhjemme altid er sur'. Med Helmigs egne ord.

Noget godt må der være ved den sure derhjemme i Risskov, for senere spillede Helmig et nyt, smaskforelsket nummer 'Aldrig så smuk som dig' - tilegenet 'du ved, hvem du er.'

Den tredje 'musiker' på scenen er en slags særpræget kasseformet trommemaskine.

Før hvert nummer slår Helmig beatet an, suppleret med diverse percussion. Og så kører det i loop resten af nummeret. Sært. Men det lyder som et helt orkester.

Når Danmarks førende popdyr stiller sig halvnøgen - musikalsk!, de damer - op på scenen må man forvente klassikerne serveret i nogle helt tætte, følte versioner.

Hele den århusianske Nationalmelankolikers sangkatalog har jo denne her dybblå grundtone. Sådan blev det også i Glassalen. Nogenlunde.

Super forfriskende at høre f.eks. 'Gotta Get Away From You' og 'Nu hvor du har brændt mig af' uden den tidstypiske pumpede 80er/90er gumpetunge lyd. Decideret ståpels på ottende række nr. 2, da Helmig kastede sig ud i en næsten drømmende soulet version af 'Stupid Man'.

Det samme med de to absolut bedste sange fra 2009-albummet 'Tommyboy', Den suveræne 'Kiosk', der nu lyder som en slags modspejling af Marvin Gayes 'Let's Get It On'.

Plus 'Mit hjerte længes' leveret så smerten var lige så massiv som køen ved scenen foran L.O.C. på Plænen ved siden af Glassalen.

Cirka halvt inde i første sæt fik Helmig sunget sig varm. Nærmere præcis da han gav 'Støvregn' på nævnte autoharpe. Fuldstændig rigtig set at pille Helmigs wannabe Coldplay-ambitoner ud af 'Støvregn' og tilføje dette smukke nummer en mere  countryagtig feeling.

Måske aller tydeligst i en spansk børnesang - jeg har ingen idé om titlen - som den uhyligt velsyngende Helmig fik til at lyde som latin og gospel på én gang.

Thomas Helmig er en mastodont på den danske popscene. - jeg mener, manden behøver bare at synge 'Sommetider...' og så har han en hel sal i sin hule hånd. Så er der åbnet for en motorvej af følelser hele vejen ned til Malaga.

På den seneste turné virkede Thomas noget famlende. For at sige det pænt. Panikalder-agtig. For at sige det mindre pænt. Læderttøj og street sort pophår. Det virkede lidt som om han søgte en livemæssig fællesnævner for sine sange.

Med det nye set-up giver han både sig selv og sangene al den luft, blod og autencitet, de fortjener. Man kan forklæde Thomas som caribisk pirat. Men man kan ikke pille Danmarks bedste Helmig ud af sangene.

Desværre trækker det ned, at der indimellem går lidt legestue i den oppe på scenen. Og så er det altså ikke fremmende for det halvakustiske udtryk, at nogle publikummer var kommet for at holde grisefest. Og to Bob Dylan-numre?

Det spillede han:
Da du var min (ny)
Gotta Get Away From You
Kiosk
Nu hvor du har brændt mig af
Spansk børnesang
Støvregn
Home Is Where The Heart Is (Poul Reimann)
Mit hjerte længes
Shelter From The Storm (Bob Dylan)

Pause

Nu du går ned
Jeg tager imod
Fugleflugt (ny)
Kissing You (Poul Reimann)
Malaga
Stupid Man
Aldrig så smuk som dig (Ny - til Renée)
Highway 61 (Bob Dylan)
Nok til alle
Midnat i Europa
Det er mig der står herude og banker på
Teardrops (Womack & Womack)
Op og ned