THE DARKNESS, ’HOT CAKES’, (P.I.A.S./ Target)
Den britiske kvartet The Darkness er stilistisk noget, der ligner et udvidet tankeeksperiment gående ud på, hvordan AC/DC ville lyde, hvis de havde tæft for melodier, som ABBA havde det, og en forkærlighed for korarbejde a’la Queen?
Ja, de ville sgu’ da lyde som The Darkness, og sådan lyder The Darkness fremdeles på deres tredje udgivelse ’Hot Cakes’.
Syv år efter deres andet album ‘One Way Ticket To Hell… And Back’ er The Darkness tilbage.
Seks år efter de reelt gik i opløsning – ikke mindst fordi sanger og guitarist Justin Hawkins dengang måtte i behandling for alkohol- og kokainmisbrug.
I 2012 er Hawkins måske nok clean, hvilket heldigvis er mere end man kan sige om hans tankegang.
’Suck my cooooock!,’ hviner han allerede få sekunder inde i første nummer ‘Every Inch Of You’. Så er stilen lagt og festen i gang.
Riff-mæssigt står samtlige hardrock-klichéer i kø for at få lov at falde over hinanden, men det er faktisk ganske bedårende og betyder dertil mindre, fordi de gode melodier og livsglæden har stillet sig op i samme kø på ’Hot Cakes’.
’Nothin’s Gonna Stop Us’ lyder, som Poison ville have gjort, hvis de nogensinde havde kunnet spille.
’Keep Me Hangin’ On’ er en frontal-kollision mellem Kid Rocks ‘All Summer Long’ og Queens ‘I Want It All’.
’Without A Woman’ er AC/DC vaccineret med en pick-up (yngre læsere; slå det op! red.), der har pløjet løs i de første Beatles singler i årtier.
Og sangen, som om nogen er Darkness’ og albummets hensigtserklæring, ’Everybody Have A Good Time’ er tidlig Status Quo med Angus Young på guitar, der møder Cheap Trick.
Nå ja, og så er ’Living Every Day Blind’ i øvrigt én af de bedste powerballader, jeg har hørt i årevis.
Det hele tordner ud over stepperne på det mest bedårende, og man bliver glad for, at den flotille af fæpander, de kalder ’politikerne’, sikkert ved en fejl har glemt at forbyde at have det sjovt i deres vedvarende bestræbelser på at fortælle os andre, hvordan vi skal leve vores liv (læs: kede os ihjel).
Er I ved at fatte det, kære læsere? The Darkness er tilbage, og det er tilladt at holde fest – som i god, gammeldaws hovedløs FEST – igen!
Således er The Darkness vel nok alle tiders mest misvisende bandnavn, for hvis noget rockband i disse år vil gøre deres mest forbandede for at tænde lys i de mest indie-formørkede afkroge af dit sind, så er dét band sgu’ The Darkness.
The Darkness er support for Lady Gaga i Parken 2. september.
