Take That har i dag mere selvtillid og et mindre alvorligt forhold til arbejdet end i 90erne, fortæller de her til BT.

Når de tre tilbageværende medlemmer i 90ernes mest succesfulde europæiske boyband Take That, Mark Owen, Gary Barlow og Howard Donald, går på scenen i Herning torsdag aften, har de allerede et album og 40 koncerter som en trio bag sig. Jason Orange forlod sidste år det nu modne manband.

»Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal lave,« svarer Mark Owen på mit spørgsmål om, hvad der motiverer ham og de to andre til at fortsætte.

Jeg er blevet budt velkommen med knus og kindkys i deres omklædningsrum bag scenen. Mørkerødt stof hænger tungt fra loft til gulv og inddeler lokalet i tv-stue, spisetue og omklædningsrum. Ved den ene væg står et bord med nydelige rækker af glas, vinflasker, vand, en fyldt frugtskål og en enorm dunk håndsprit.

»Når du arbejder i musikindustrien er du ikke kvalificeret til noget som helst uden for den. Så det her er, hvad vi kan,« siger Gary Barlow.

Og der er noget om snakken.

Stærkere sammen

»Prøv lige at høre her, uanset hvad jeg ellers laver, så er det knyttet til Take That, for det er fundamentet for alle de andre ting, vi bliver involveret i,« siger Gary Barlow, der har haft stor succes som dommer i den britiske udgave af ’The X Factor’, har skrevet sange til andre musikere og musicals, og udgivet tre soloalbum.

Oprindeligt var de fem. Men i 1995 blev Robbie Williams smidt ud og fik siden enorm international succes. Take Thats musikalske frontmand Gary Barlow og pigernes darling Mark Owen drømte om at gøre Williams kunsten efter, så boybandet blev opløst i 1996.

Når ikke Robbie til anklerne

Som solister når Owen og Barlow ikke Robbie Williams til anklerne. Mark Owen har ikke stemmen til at stå alene, omend han har gjort det med indtil videre fire soloalbum, der har solgt en pæn million eksemplarer.

Stemme og sangskrivertalent har Gary Barlow i høj grad. Men han mangler Williams fandenivoldske entertainer-energi på scenen. Hans tre soloalbum har solgt omkring 5 millioner. Robbie Williams’ har ifølge Billboard pt. solgt godt 55 millioner.

Som så mange andre boyband-mænd har Owen og Barlow måttet se i øjnene, at deres succes er knyttet til de andre. Sammen er de simpelthen stærkere end hver for sig. Og således genopstod Take That i 2005 som kvartet. Om end succesens tinder i dag er knap så høje som tidligere, kan de to og Howard Donald stadig noget, som ingen af dem har formået alene. De kan tjene penge på deres fælles musik – og ikke mindst koncerter.

Det er en anden oplevelse for de tre at turnere i dag end i 90ernes glade boybanddage. Publikum er stadig ellevilde, omend mere voksne. Og ligesom Mark, Howard og Gary, har mange fået børn og faste forhold.

’Jeg nød det aldrig’

»Vi prøver ikke at tage det her for givet. Men vi tager det heller ikke alt for alvorligt,« siger Gary Barlow.

Plejede I at tage det for alvorligt?

»Jeg gjorde i 90erne, ja. Jeg følte, at jeg aldrig nød det, fordi jeg tog det alt for alvorligt. Men denne gang tror jeg, at vi alle har en god attitude og nyder det, der sker lige nu,« svarer Gary Barlow prompte og bliver bakket op af Howard Donald:

»Det gik meget hurtigt i 90erne.«

»Jeg tror, ingen af os rigtig vidste, hvem vi var i 90erne,« supplerer Mark Owen og bliver afbrudt af Howard Donald:

»Vi har alle børn og er gift i dag. Take That er ikke det vigtigste i verden, dine børn er det vigtigste. Og du er nødt til at flytte ting rundt og på samme tid tage dit job alvorligt, men have mere sjov med det. Dengang havde vi ikke andet. Alt, vi havde, var Take That.«

»Jeg tror, at vi alle har lært af og er vokset op i og med Take That. Vi har alle haft vores rejser. Nogle sjove, andre ikke så sjove – på mange måder er det livet. Og her står vi 20 år senere, og vi lærer stadig,« runder Mark Owen interviewet af.

På vej ud har han et spørgsmål til mig:

»Har du set os live før?«

Det har jeg. I 1995 da Robbie Williams lige havde forladt gruppen, fortæller jeg.

»Wauv. Du får en overraskelse så. Vores show er meget anderledes. Jeg håber, du kan lide det,« siger han og giver mig et sidste kram.