Senere om aftenen var den gal igen i samme by. Denne gang blev der i overført betydning smidt en molotovcocktail ind i Thomas Helmigs gyldne sangskat. Teaterkoncerten ’Stupid Man’ udsætter hele 31 af Det nationale Popøres sange for nyfortolkninger og scenisk lir.
Indrømmet, jeg var mere end skeptisk på forhånd. Er i forvejen ikke verden største fan af teaterkoncert-fænomenet. Har det svært med at sange, der på hver deres måde har defineret perioder i ens liv absolut skal Benneweisificeres. Uanset om Sir Thomas er funky, soulet, rocket eller synger om ulykkelige hjerter har han sin egen længselsfulde fuldmåneblå tone. Nogle gange mørk, næsten sort, andre gange ovre i det bordeaux rødvinsfarvede, andre gange igen himmelblåt lykkeligt.
Umiddelbart virkede det store teatershow set-up i den nye massive Black Box teatersal da også mere Godnat Malaga end Fed Lykke.
Et band og en flok sangere med soft pop-sangeren Bryan Rice i spidsen udklædt som en flok havarerede american football spillere i en scenografi et sted mellem Hovedbanegården, Star Wars og Teletubbies. Band og sangere et sandt mylder på scenen. Ligesom selve grundidéen at lade sangene sige noget dybt om stupide mænd og kærlighedsrundtossede manderoller i tiden, virker det noget søgt og tæerkrummende, når Rice med irriterende overspillede nervøse tics istemmer ’Dybt inde i mit hjerte’.
Men efterhånden som man vænner sig til præmissen, istemmes sindet en vis mildhed. Han er jo egentlig en meget god sanger, ham Brian Risberg. Henrik Launbjerg bidrager med al sin musical rutine. Tarek Sidki – huskes fra ’Stjerne for en aften’ og P3’s ’Karrierekanonen’ – er med sin funky vokal nærmest som skabt til Helmigs sange. Fræk og foruroligende version af ’Stupid Man’. Den elegante cirkusartist Anders Jensen er rent faktisk et stuuurt nummer.
Bortset fra okesterleder Joakim Pedersens misforstået ironiske, nærmest hånlige version af ’Mit hjerte længes’ - Helmigs ærlige hyldest til Otto Brandenburg – pipler den ene vintage Helmig-klassiker efter den anden frem med imponerende musikalsk og scenografisk idérigdom . Fed version af ’Nu hvor du har brændt mig af’, heavy metal-version af ’Kære maskine’, natteravns-klaustrofobisk version af ’Midnat i Europa’, spansk calypsoversion af ’100 dage’, der – undskyld mig – er betydelig mere interessant end Helmig og Medinas ung-med-de-unge original. ’Swedish Mile’ udsat for indisk sitar, ’Gi mig din mund’ udsat for barbershop sang.
Jo, det kribler, glimter og rykker. Joachim Pedersens band spiller som en fryd. Og da det kulminerer med Bryan Rice i en himmelråbende smuk version af ’Ulykkelige hjerter’ med Anders Jensen i en super raffineret gobelin-trapez må er der ikke så meget andet at gøre end at overgive sig.
’Stupid Man’ er en fortjent suveræn, sansebrusende hyldest til landets største pop sangerskriver og sanger gennem nu 25 år. Man kan tage sangene ud af Thomas Helmig, men man kan ikke tage Helmig ud af sangene.
