(5/6)

Fem stjerner til ny sang

Super-Madonna

Madonna

Med én af sine bedste sange i årevis er Madonna klar til at vise machohørmerne i Super Bowl-finalen, hvor skabet skal stå. Se stort billede

Hvem skulle have troet at poppens fremtid tilhører en 53-årig alenemor til fire. Men sådan ligger landet. Og med sin nye sang 'Give Me All You Luv' er Madonna klar til at vippe både Katy Perry og 'kopi-Gaga' af pinden.

Både tekst og melodi til Madonna nye single ligger helt oppe på første klasse i popafdelingen - præcis og über-melodisk.

Men det er beatet og attituden, der for alvor gør 'Give Me All You Luv' til et klasse-comeback.

Op til indspilningen af dét album, der udkommer til marts og op til halftime-showet i søndagens Super Bowl football-Finale har alverdens journalister, football-eksperter og adskillige midaldrende amerikanske latenight tv-værter nærmest stået i kø for at affyre lumre vittigheder om 'midaldrende popdivaer', 'cougar-stjerner' og 'senior-sangskrivere'.

Men den slags preller ikke alene af på den 53-årige alenemor til fire. Nej, lige siden starten af sin karriere har Madonna været vant til at være alene-pige imod en hær af selvfede mænd. Og derfor er superstjernen tændt som aldrig før.

På sangen får Madonna overraskende smagfuld og dynamisk hjælp af sine to yngre rap-kollegaer Nicki Minaj og M.I.A - De er ikke bare med som lokkemad for det yngre publikum. Men det er stjernens egen vokal og selvsikkert leverede tekst, der for alvor sikrer successen.

Stilmæssigt ligger 'Give Me All Your Luv' i logisk forlængelse af Madonnas egne tidlige hits som 'Holiday' og 'Into the Groove'. Groovet og den fremadstræbende melodiske kvalitet bringer tankerne i retning af Outkasts megahit 'Hey Ya'.

Men uanset, hvor inspirationen kommer fra, så er Madonnas nye single imod alle odds et skudsikkert bud på, hvordan pop anno 2012 skal lyde.  

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: