Det er 34 år siden, Gordon Matthew Thomas Sumner droppede lærerjobbet én gang for alle.
Så tog han Fender-bassen omkring halsen og dannede trioen The Police og scorede hits som 'Roxanne', 'Message in a Bottle' og 'Every Step You Take'.
I 1985 debuterede Sting som solist med dobbelt albummet 'The Dream of the Blue Turtles'.
Og på søndag fejrer den tantriske sex-guru 60 år.
- Jeg føler mig sådan cirka 14 og et halvt år gammel. Men samtidig har jeg en helt klar fornemmelse af, at mit liv ikke varer evigt, siger Sting.
Og derfor ligger den britiske familiefar ikke på den lade side.
Snart udsender han således en cd-boks med sine samlede solo-værker. Og samtidig er prøverne allerede i fuld gang til dén amerikanske turné, der starter i Boston 21. oktober.
Turnéen har fået navnet 'Back to Bass'.
Og det refererer til repertoirets helt basale karakter.
Med Sting selv på bas og relativt få musikere omkring sig vil han fortolke sine egne største hits.
Og hvis det går godt, vil turnéen fortsætte til Europa næste år.






















