Og jeg skal nok sørge for at de ærede læseres indsigt i, hvad jeg fornøjer mig selv og plager mine naboer med hjemme i Slot Slum på Nørrebro bliver jer til del lidt mere regelmæssigt.
Men der er faktisk en grund til, at opdateringerne hér i sommeren har manglet. Det skyldes simpelthen, at alle de koncerter, man bliver budt på hér i sommeren, i nogen grad fratager mig fornøjelsen ved at sætte en skive i 'The Stereo Of Doom' og lade mig selv, kat, konspirations-kammerater og naboer få det på den hårde måde.
Well, ikke nu længere. Hér er de fem fede netop nu ifølge yours truly:
ZZ TOP, 'Live From Texas', (Eagle Vision dvd 2008):
Kongerne af cool med en royalt regerende række af de rigtigt onde bluesrockere – hele det herlige halløj serveret med et blink i øjet og et suverænt, sejt, sumpet swing, som kun 'The Little Ol’ Band From Texas' kan servere det. 'I know a girl, she lives up the hill. She won’t do it, but her sister will!' Fuck yeah! (undskyld mit uzbekiske).
WHITESNAKE, '30th. Anniversary Collection', (EMI 2008):
Hvis du kun vil eje ét Whitesnake album, så er det denne tredobbelte opsamlingssag, du skal have. 52 fænomenale rocknumre, blødende ballader og blændende bluessange, Coverdale i det konstant kejserlige hjørne og well… pure fucking rock’n’roll heaven. Fat det dog!
IRON MAIDEN, 'Piece Of Mind', (EMI 1983):
Alene dét at få lov at høre 'Revelations' live igen var rigeligt til at grave denne hér frem igen bagefter.
LOVE SHOP, 'Love Goes On Forever', (track fra 'Copenhagen Screaming', Playground 2004):
Så gerne man med mit milde, romantiske sind (host!) end ville tro på titlen, tyder alt på, det er noget arrigt ævl. Bortset fra det er 'Love Goes…' fremdeles én af de flotteste sange, noget dansk kapel nogensinde har begået.
HENRIK HALL, 'Bunny Blue' (track fra 'Chok, suk og koma', A:larm 2008):
To minutter og 41 sekunders popperfektion. 'Hun brænder kun for kærlighed/ som en kakadue/ det er så synd – hun brænder ned/ Bunny Blue'. Ja, 'suk!' og det også i dén grad.





















