Det er midnat nu i Europa. Men modsat ham i sangen kan det være en smule svært at vide, hvad man skal tro, og hvad man skal mene.

Thomas Helmig og hans foryngede band har netop afsluttet en koncert af springsteen'ske dimensioner. Hvad længden angår. Næsten to timer og tre kvarter.

Den helt enkle konklusion: Sikket festfyrværkeri af en koncert. Den snart 50-årige sanger er jo tilsyneladende i sit livs form. Publikum forlod thansen arenaen i Fredericia med store smil på læben.

Men et sted undervejs var den aarhusianske popmester tæt på at tabe sit momentum. Sit publikum.

En enkelt lille greb hen mod slutningen fik gnisterne til at springe og bringer denne anmeldelse op på fem stjerner. Det vender jeg tilbage til.

Det er bare et halvt år siden, Helmig og hans band afsluttede en sommerturné, hvor de spillede for mere end en halv mio. danskere. Helmig optræder jo efterhånden oftere end hans fodboldklub, AGF, skifter trænere.

Ryster posen

Måske derfor har han truffet det såre sympatiske valg at ryste sin svulmende hitpose godt og grundigt. Måske har han også personligt behov for at ryste sig selv.

Man kan ikke bebrejde en mand, for hvem det er blevet skæbnen igen og igen at svinge sit pop-scepter over sin enorme trofaste fanskare, at han kan have behov for nye angrebsvinkler overfor de mange fængende omkvæd. Behov for at dekonstruere sin sangskat og samle stumperne på ny.

Slet ikke, når man betænker, at fortællingen omkring det seneste album 'KH Helmig' blev en temmelig traurig historie p.g.a. af Helmigs separation fra musen, der har inspireret godt og vel halvdelen af de sange, vi hørte her til aften.

Så godt som alle 29 1/2 nummer på sætlisten er mere eller mindre omarrangerede i forhold til plade- og tidligere liveversioner. Da jeg ikke så Helmig under sommerturnéen ved jeg ikke, om et eller flere af dem lød sådan dengang.

Glad igen - ovenpå

Det begyndte med 'Glad igen'.

Med en scene der med lyssætning og opstilling signalerede Buena Vista Social Club og sangerne Ellie Nettison og Benjamin Kitti klædt på til eksotiske narrestreger.

Sange som 'Kære maskine', 'Du kan', 'Jeg tager imod', 'Op og ned' og de to nye 'Sukker' og 'Festen'. Alle med en funky, nogle af dem caribisk twist, reggae-groove i de to sidstnævnte.

Festen kom for alvor i '100 dage', som jeg ellers normalt anser for at være en af Helmigs mindre interessante (og Medinas mest interessante) sange.

'Kiosk', som på 'Tommy Boy' er meget soulet, meget lukket, nærmest en følelsesimplosion, kom her til aften ud i en happy, up-beat Tamla Motown tresserversion.

Støvregn på ny måde

'Støvregn' - normalt en storladen ode af melankoli og savn - som regulær neddroslet shuffle med bassisten Christian Douglas i en funky rundgang.

Fint at høre sangene i nye klæder. Men nerven, følelsen, som har skabt Helmigs enorme popularitet, forduftede fra nogle af de bedste sange. 

På den anden side fedt at høre 'Dybt inde i mit hjerte' helt uden popkrøller - og jo, Thomas, det er stadig sådan, at den man elsker allermest også er den, der gør en allermest bange.

Derfor frygtede jeg, at yndlingsballaden, 'Malaga', ville blive spillet i en trashmetal-version. Med alle disse re-arrangementer.

Ind kom Stupid Man

Det skete dog ikke. Men stadig synd, at Helmig har afskaffet den svulstige outro i dét nummer. Lige præcis den effektfulde patos til sidst gør den så kildrende smuk.

Et par timer inde i koncerten begyndte publikum at rotere rundt i salen, tale højt, finde baren.

Men så var han der pludselig på scenen, ham 'Stupid Man'. Spillet stramt efter samme melodilinje, samme instrumentering. Pludselig - med et slag på Claes Anthonsens trommer - var thansen arena forvandlet til et syngende menneskehav.

Det fortsatte direkte over i 'Nu hvor du har brændt mig af', igen med det halve af Fredericia på kor.

Da var den der. den der særlige fællesskabsfølelse, som kun opstår mellem kunstneren og det publikum, som har levet, elsket, hadet, til lyden af hans eller hendes musik i op til fire årtier.

Overraskende gestus


Lige dér gjorde Helmig noget, man ellers aldrig ser i en rockkoncert. Satte sin glitrede brune guitar - den mest kinky udseende spade nord for Ejderen - fra sig og begyndte umotiveret at synge stumper af nogle af sine gamle hit. Måske var det indstuderet. Men det så ud til at komme bag på bandet, der fortsatte med at spille den samme rundgang.

Det lignede en gestus fra sangeren. Tak fordi I er med endnu. En stort koncertmoment.

Helt frem til aftenens musikalsk klart fedeste nummer, fjerde ekstranummer, 'Midnat i Europa' i en sumpet sydstats-rockversion med masser af hegn og rørforstærkerlyd.

Jeg har set Thomas Helmig i mange udklædninger med eller uden flere liter Ronaldo i håret. Jeg har sjældent set ham med så meget overskud, så veloplagt, selvudfordrende - og ja, glad igen, som undervejs. 

Det er ikke længere midnat i Europa. Hørelsen er så småt vendt tilbage. Tid til et punktum og en tur i drømmeparabolen.

Vær forberedt på en sprudlende, men også musikalsk anderledes Thomas derude i koncertland.

Thomas Helmig med band, thansen arena, Fredericia, turnéstart, fredag aften.