Er man fan af dansk rockmusik, dengang samme var lige dele depraverede drengestreger, uprætentiøs uskyld og – nå ja – mere dansk og (ikke mindst) mere københavnsk end en sildemad med styrtsøer af snaps serveret på en beværtning med udsigt over Christianshavns Kanal, så er Freddy ’Frede Fup’ Norbrink tilbage for at minde dig om, hvordan dén slags skal skæres. Og i øvrigt hvor meget man egentlig har savnet det.
Den charmerende spradebasse fra Amagerbro har med ’Det er skønt at være smuk’ begået et album, som trækker lige linjer tilbage til dengang, bandet, som bærer hans kælenavn, lavede deres uimodståelige første to LP’er (ja, sgu’); ’I aften: Frede Fup’ (1981) og ’Jeg elsker dig søster’ (’82).
Sløjferne til fordums fede tider er smukt bundet med såvel musikalske og tekstlige hilsner til åndsbrødrene Gasolin’ og Kim Larsen, mens Freddy gudskelov i lighed med førnævnte Larsen insisterer på, at det KAN lade sig gøre at bibeholde ligeledes førnævnte fede tider – selv i et recessions-ramt Danmark anno 2012.
Sæt ’Det er skønt at være smuk’ i spillen og før du kan nå at råbe ’Eiffel Bar’ (legendarisk Christianshavner værtshus, red.), bliver du på en gang overfaldet og kærligt omfavnet af en række regulære rock’n’roll numre a’la Fup.
Fra faktisk imponerende ørehængende hyldester til dét liv, Norbrink ikke kan lade være at elske, som ’I ordet kærlighed’, ’I København’, ’Der er altid en ø’ og ’Stiv og tak for det’ til velmente og –oplagte opsange til almindelig anstændighed i dén verden og dét land, som synes at være af lave, i disse år, ’Hej Danevang’, ’Led mig ind i fristelsen’, ’Ju hu E.U.’ og titelnummeret.
Når Frede Fup spiller rock, og det gør de det meste af tiden, er der også spillet op til dén fest, du har savnet alt for længe. En fest, der holdes at præcis den rigtige årsag, og fordi én har stillet præcis det rigtige spørgsmål. Og det spørgsmål lyder ’jamen, hvorfor dog ikke?’.
Som Freddy selv synger ’jeg skal ikke ind i himlen/ jeg har ingen venner dér/ Næh alle dem, der betød noget for mig/ er i mit hjerte og stadig hér…’.
Det kan godt være, dette album ikke vælter verden. Men hvis det vælter din næste fest og i øvrigt minder deltagerne om, at livet nu nok er værd at leve, så er det vel også godt nok…
FREDE FUP, ’DET ER SKØNT AT VÆRE SMUK’, (Fup Records) ****
