
(Foto: Søren Bidstrup)
Sol over årets Roskilde Festival
Sol, varme og tørvejr vil vejrmæssigt blive årets hovednavne på årets Roskilde Festival. DMI lover 25 grader og samme vejrsucces som sidste år.
Gæsterne til årets Roskilde Festival kan snildt skifte gummistøvler og regnslag ud med klip-klappere og sommertøj. DMI's prognose under festivalperioden lyder på sol, temperaturer på den rigtige side af 20 grader og tørvejr. De gamle vejrdæmoner og nationale mundheld i genren "det er altid dårligt vejr på Roskilde" ryger dermed i skammekrogen.
- Det ser ud som om vejret på Roskilde arter sig fra den rigtig pæne side. Der bliver opbygget et højtryk over området, og det ser overvejende tørt ud med en hel del sol og temperaturer mellem 22 og 25 grader, når det er varmest. Om natten, hvor man skal køle af, bliver det ned til 15 grader, siger vagtchef i DMI Mogens Bendtsen.
Sidste år blev bikinier og badeshorts i stor stil luftet i det næsten regnfrie festivalområde, og den ugelange musikfest tog i 2008 prisen for den varmeste Roskilde Festival i 32 år med en gennemsnitstemperatur på 18,9 grader. Når campingområdet på søndag åbner for de feststemte gæster er det netop med samme prognose som sidste år, forklarer Mogens Bendtsen, der dog maner en anelse til besindighed.
- Man skal huske på, at sommervejret godt kan være en smule drilsk, så der kan godt være mulighed for regn og tordenbyger. Og der er jo tradition for, at vi slutter Roskilde Festival af med fyrværkeri fra vejrets side med lidt regn og torden den sidste dag, og det er der også mulighed for i år, siger han.
Campistfolk, der allerede søndag indtager Roskilde Dyrskueplads, får dog tørvejr og op til 25 grader til at anlægge ugens boplads.
/ritzau/
Tag nyhederne med på farten
- 22:55 14.03Smidt ud af konen efter 20 minutter
- 23:47 14.03Engelsk VM-chok: Beckham misser Sydafrika
- 20:21 14.03X Factor-Annas vilde døgn
- 20:33 14.03Brandvarm bonderøv
- 12:16 14.03Verdens mest skandaløse reklamer
- 22:16 14.03Statsministeren sad fast
- 11:54 14.03Drab var aftalt - konen led af smertefuld kræft
- 18:40 14.03Jeg vil intet vide om hende
- 10:58 14.03DR vælger selv, hvem der går videre
- 11:39 14.03Drabsdømte Elisabeth Wæver er tæt på løsladelse
- 11:54 14.03Drab var aftalt - konen led af smertefuld kræft
- 06:59 14.03Gaga lægger penis-bevis på nettet
- 09:47 14.03Kræver fyringer i DR efter X Factor-skandale
- 10:58 14.03DR vælger selv, hvem der går videre
- 12:16 14.03Verdens mest skandaløse reklamer
- 07:31 14.03Seerne raser over DR: Snyd at Anna røg ud
- 11:39 14.03Drabsdømte Elisabeth Wæver er tæt på løsladelse
- 09:10 14.03Kvinde dræbt i trafikulykke i nat
- 13:57 14.03Kulturminister ind i sag om sms-stemmer
- 21:30 12.03Natasja Crone viste kavalergangen frem
















