Stilen er traditionel Texas boogie, blues og New Orleans sumprock. Sangene er til lejligheden skrevet af kapelmester Wittrock. Og som en dansk Joe Cocker synger Jes så rustent og varmt, at man ikke ved, om man skal købe drengene en ekstra omgang Jack Daniels eller bare hanke op i pigen og skynde sig hjem i dobbetlsengen.
Et varmt album, der stråler af livsglæde og en knivspids liderlighed.
