Voodoo, sort magi og shamanisme er sjældent på tale, når rockmusikere taler. Men i tilfældet B-Joe Johansens tilfælde har det reddet hans liv, siger han.
Hvad mon der sker, når man skal bort? Når livets skjorte bli´r for kort?
Normalt spiller B-Joe Johansen en støjende guitar, når Michael Hardinger synger den gamle Shu-bi-dua-sang ’Den røde tråd’ med sit band. En sommerdag for fire år siden kom ordenes betydning lovlig tæt på.
Det var varmt i Kongens Have i Odense. Omkring 10.000 tilskuere ventede på Michael Hardinger Band, der har specialiseret sig i at spille de mest rockede af de gamle Shu-bi-dua-klassikere.
»Jeg stod på scenen og trykkede de sædvanlige fraser af: ’Are you ready to rock?’. Pludselig føltes det som om mit hjerte gik i krampe. Normalt tager man jo af gode grunde sit hjerte for givet. Det er der bare. Men pludselig gjorde det vildt ondt. Det føltes som om, nogen lagde hånden om hjertet og pressede til. Smerten strømmede ud i min højre arm,« siger den erfarne guitarist B-Joe Johansen, som BT møder på en af de sjældne varme danske sommerdage.
Han er netop debuteret som forfatter med en mere eller mindre dokumentarisk roman, ’Korsvejen’, om sin fascination af bluesmusikkens legender. Kombineret med overnaturlige oplevelser i åndeverdenen, der har reddet hans liv – siger han.
Hårdt presset af den tandlægeuddannede Shu-bi-dua-bassist Kim Daugaard, der også spiller med i Hardingers nye band, opsøgte Johansen en skadestue efter koncerten i Odense. Det førte til en stribe undersøgelser.
Du skal opereres
Hele tre forskellige hjertespecialister afgav en enslydende dom: du skal opereres – og det skal gå hurtigt. ’Du er i livsfare’, sagde de alle.
»Jeg var helt nede i kulkælderen. Kan det virkelig være rigtigt. Alt det, jeg tidligere havde taget for givet i mit liv, virkede skrøbeligt. Dårligt hjerte, mig?,« siger Johansen
Et møde med blueslegenden Robert Johnson, der ellers har været død i 79 år, reddede hans liv.
Hvordan i alverden vil du have vi skal tro på det?
»Jeg ved godt, det lyder udknaldet for de fleste, men det gør det ikke for mig. Jeg havde påkaldt mig en forbandelse,« fortæller han med overbevisning.
Der er intet syret eller ’udknaldet’ over den velovervejede guitarist, som BT møder. Han lyder stadig som den jordnære Nørrebrodreng, han har været hele sit liv. Bare for the record: Johansen har ikke rørt stoffer siden sin tidligste ungdom. Og det var kun hash.
B-Joe begyndte som meget ung med at spille Jimi Hendrix-inspireret rock blandt andet i bandet Purple Haze, der havde et stort publikum i København i begyndelsen af 80erne. Senere har han udgivet en stor håndfuld plader som Azurit og under eget navn. Han anses af mange for at være en af landets bedste rockguitarister.
Got my mojo working
Robert Johnson var en af de første bluesmusikere overhovedet, og han regnes i dag som en af rockmusikkens gudfædre. På et tidspunkt fik Joe Johansen den idé at han ville rejse til Mississippi og lave en lykkeamulet - en såkaldt ’mojo’ til sig selv. Fænomenet Mojo er tæt forbundet med bluesmusikken og dens mange myter, inspireret af haitianske indvandrere i det sydlige USA.
B-Joe stjal lidt jord fra Johnsons grav og noget træ fra Muddy Waters barndomshjem, der i dag fungerer som museum, hvilket han beskriver indgående og næsten Stephen King-agtigt i sin roman.
»Jeg forestillede mig at jeg kunne få en smule af Johnsons magi. Legenden fortæller, at Robert Johnson spillede ad h til. Men da han indgik en kontrakt med djævelen begyndte han pludselig at spille som en drøm. Han blev en af bluesmusikkens fædre. Kort før hans død allerede som 27-årig, vendte djævelen tilbage – det var tid at indløse panten. Du har fået venner, kvinder og en nådegave. Men det koster,« siger B-Joe Johansen, som ved sin hjemkomst fornemmede, at den nye amulet rent faktisk virkede.
»Ikke at jeg spillede så meget anderledes, men der kom en helt anden kraft i min musik, og det tror jeg også andre kunne fornemme. Efterhånden som jeg talte med flere og flere kolleger, mærkede jeg en vis interesse,« siger han.
Begærlighed
Der opstod en form for begærlighed i Johansen. Måske kunne han ligefrem producere flere mojos til musikere med drømmen om at komme videre fra de små klubber.
»Jeg har selv spillet utallige job i små klubber som Mojo og Lades Kælder i København for lud og koldt vandt. I dag lever jeg det fede liv sammen med Hardingers band med gode hoteller, god mad. Vi bliver behandlet som konger. Måske andre ville smage lidt af det liv.«
Som sagt så gjort. Johansen rejste igen til USA, samlede jord og træstumper. Men der var først en Hardinger band-turné, der skulle overstås, før amuletproduktionen kunne sættes i gang. Og så kom hjerteanfaldet i Odense.
»Ja, det lyder vildt. Tro det eller lad være. For mig er det ikke særlig udknaldet. Når jeg har problemer har jeg teknikker, jeg har lært på min shamanuddannelse, som det tog mig ti år at gennemføre. Mine første oplevelser med den tranceskabende virkning, Jimi Hendrix' musik havde på mig fik mig til at interessere mig for sammenhængen mellem åndelighed og musik. Jeg kan ikke forklare, hvordan det virker, men det virker for mig. De gør, at jeg spørge åndeverdenen til råds,« siger han.
»For mig er det som for eksempel for religiøse mennesker, der taler med deres gud. Ånderne sagde til mig, at jeg havde et problem. De sagde, at Robert Johnson var ret vred over, at jeg havde stjålet hans guld. Det endte med at jeg mødte Johnson selv i min åndeverden. Det at jeg kom som en tyv om natten, det kunne han ikke klare. At jeg ville fjerne en hel sæk og tjene penge på det, det kunne han slet ikke klare.«
Johansen vil helst ikke sige alt for meget om løsningen. Men han droppede sit projekt. Og det lykkedes ham efter hård kamp at tale den nu fjerde hjertespecialist fra den ellers planlagte operation få dage efter mødet i åndeverdenen med Robert Johnson.
»Lægen undersøgte mig - på kryds og tværs - og erklærede: “Jeg kan ikke forklare det, men du er sund og rask. Jeg forstår ikke hvad der er sket, for det er dygtige og erfarne hjertelæger der har undersøgt dig - det kan jeg se i journalen - men du er fuldstændig rask. Det er jo næsten mirakuløst. Det er fire år siden – og jeg har ikke været i kontakt med lægerne siden,« siger B-Joe Johansen.
Hvad der egentlig skete derinde i åndeverdenen mellem ham og blueslegenden fremgår af den nye roman 'Korsvejen'.
B-Joe Johansen
B-Joe Johansen gjorde sig først bemærket på den danske rockscene i midten af 1980'erne i det Hendrix inspirerede rockband, Purple Haze.
Efter at have forladt Purple Haze dannede han i 1985 syrerockbandet, Azurit, som blev husband på Lades Kælder på Strøget i København, hvor bandet nåede at spille mere end 1.000 gange.
Azurit skiftede navn til B-Joe i 1990, samtidig med at B-Joe Johansen's bror, Thomas Johansen, kom med på keyboards.
Han har siden udsendt flere album bl.a. i samarbejde med Billy Cross og Metallica-produceren Flemming Rasmussen.
I 2006 deltog B-Joe i dansk Melodi Grand Prix med nummeret 'Søde Gys' som han var både komponist og tekstforfatter til.
Han har været leadguitarist Hardingers band i ni år.
