Sammen indtager de to popsmede rollerne, som sammenflettede Chris Isaak og Helena Christensen i den legendariske strandsex-video 'Wicked game' fra 1989, der for alvor var med til at kanonisere Helena Christensen på stjernehimlen af globale sexsymboler.
- Vi laver ikke den samme sang, men den passede bare perfekt til videoen. Og så er det en ære at være med i den. Originalen er jo fantastisk.
- Det er en historisk video, og Helena Christensen er fantastisk i den, fortæller Medina til B.T.
- Jeg er rigtig glad for resultatet. Der var en rigtig god stemning, da vi lavede videoen, fortæller Medina om 'Mest ondt'-optagelserne, der foregik lidt uden for Malaga i Spanien.
Hovedpersonen bag nummeret, Burhan G, fortæller, at stemningen var ret hed under optagelserne.
- Selvfølgelig var der en intim stemning. Men vi er begge to meget professionelle, så der er altså ikke tid til røde kinder, siger Burhan G.





















