******
(Seks stjerner)
Den havde man nok ikke set komme – men de aldrende tyskere i The Scorpions spillede en unik og følelsesladet rockkoncert på Copenhell
Der skal noget stort – ja, faktisk skal der legender til – før Deres afsindige afsendte viser sig offentligt i et regnslag. Men i og med at de tyske legender (ja, dér var den) The Scorpions valgte at gå på Copenhells scene midt i et skybrud, som kort forinden faktisk havde resulteret i et regulært strømsvigt (aldrig skidesmart på en rockfestival), var der ingen vej uden om.
Og heldigvis.
The Scorpions, som er på deres 50 års (!) jubilæumsturné, spillede ganske enkelt en enestående koncert og simpelthen den bedste af slagsen, jeg nogensinde har hørt dem spille – og det er altså næsten fyrre år siden, jeg oplevede dem første gang.
Fra starten gik og to timer frem, brillerede bandet med alt – som i ALT – man kunne ønske sig. Faktisk kan jeg næsten ikke være i min aldrende hud, men fra hukommelsen var det fandeme allerede i tredje sang en overjordisk udgave af ”The Zoo” fulgt fænomenalt op af ”Coast To Coast” og et mere end velkomment medley af 70’er træfferne ”Top of The Bill”, ”Steamrock Fever”, ”Speedy’s Coming” og ”Catch Your Train”.
Nå ja, og sådan fortsatte det faktisk aftenen igennem med de aldrende herrer så veloplagte, at jeg vil vove den påstand, at de var på toppen af deres ydeevne – ikke mindst hjulpet af at de har tilføjet måske dén bedste rocktrommeslager i verden, den tidligere Motörhead mand Mikkey Dee, til besætningen.
Det swingede som sytten syndefulde stripteasedanserinder på en passende slap line, som koncerten fortsatte med ”Rock And Roll Band”, ”No One Like You”, ”Big City Nights”, ”Dynamite” og de helt og aldeles obligatoriske ”Still Loving You” og ”Rock You Like A Hurricane”.
Med noget nær dén bedste festivallyd, jeg har hørt i mange, mange år, og et band, som – ja, så er vi der igen – i topform fik en modtagelse, så begrebet ”triumftog” rækker cirka så langt som en selvdød sild i en avanceret sushi-restaurant.
Og lad os så tage den med: Den så udskældte ”Winds Of Change” var én af aftenens helt store oplevelser. Da publikum tog sangen til sig i præcis den ånd, den oprindelig var ment – nemlig som en hymne til mellemfolkelig forståelse og forbrødring og –søstring.
Lige dér fik man definitionen på begrebet ”magi i luften”, og det var sgu’ decideret gribende.
Den tog man gerne med. Selv i regnslag.
En enestående aften. Tak Scorpions!
The Scorpions, Copenhell, torsdag aften
