Seebach synger med Lionel Richie i Horsens

Sig dig, sig mig, men sig ikke, at det er den helt store overraskelse. Rasmus Seebach synger 'Say You, Say Me' sammen med Lionel Richie tirsdag aften i Horsens.

Nu bekræfter den storsælgende danske sanger selv, at han kommer til Horsens.

- Hej venner! Min gode ven Lionel Richie kommer til Horsens og spiller på tirsdag. Det kunne da være man lige skulle kigge forbi? ;), skriver han en smule kryptisk på sin officielle Facebook-profil.

Men den er god nok, erfarer BT fra velorienterede kilder. Seebach kommer på scenen på et tidspunkt under koncerten. Netop for at synge selvsamme duet sammen med Lionel Richie.

Seebach og Richie mødtes første gang i et studie i Los Angeles. Seebach var inviteret af den legendariske soulsanger for at medvirke på dennes 'Tuskegee'-album. De sang sammen 80erhittet 'Say You, Say Me' som duet. Senere optrådte de sammen på dansk grund i marts under en semifinale i 'X Factor'.

Der venter de to sangere en næsten udsolgt arena i Horsens.

- Der er næsten udsolgt til koncerten. Og jeg kan også godt love, at det bliver en helt fantastisk oplevelse. Det er den største indendørs produktion, vi endnu har haft. Hele Lionel Richies set-up er enormt med lys, lyd og effekter, siger Frank Panduro, der som direktør for Horsens & Friends står for koncerten sammen med Live Nation til Horsens Folkeblad.

At dømme efter anmeldelser fra koncerter tidligere på turnéen, charmerer den tidligere Commodores-sanger stadig sit publikum.

- Han fik en enorm velkomst. Først forkælede han sit publikum med ‘All Around The World’ og ‘Penny Lover’. Han sagde velkommen med en meget lang tale, hvor han sagde, at han ville synge alle sine sange. I hvert fald dem, han kunne huske, skriver anmelderen på det tyske musiksite reflectionsofdarkness.com efter en koncert i Halle i Westfalen.

I forbindelse med det sidste besøg sagde Lionel Richie til BT, at han stærkt håbede, at Rasmus ville gå på scenen med ham. Det ønske bliver nu opfyldt.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08