Onsdag aften holdt det lokale Roskilde-spillested 'Gimle' rockkoncert som afslutning på et godt rockår. Til koncerten mødte omkring 100 mennesker, der var mødt op for at høre forholdsvis ukendte rockbands. Heriblandt Slow Rampage, der dog viste sig at være fire prominente rock-guruer forklædt i skæg og paryk, skriver Sn.dk.

Da bandet - iført deres forklædninger - gik på scenen, startede de med at spille to covernumre af DAD, der lød miserabelt.

Efter de to numre afslørede bandet dog sin sande identitet, og det viste sig at være de ægte DAD'er, der havde forklædt sig og byttet rundt på rollerne, så den normale trommeslager, Laust Sonne, var forsanger og Jesper Binzer styrede trommer. Det skriver Sn.dk.

Se DAD give den gas i forklædninger i videoen øverst på siden.