Superstjernen dansede professionelt videre, mens hun flere gange måtte kaste op i tykke stråler

Der er åbenbart kommet en ny trend til pop-land. For godt en uge siden kunne den unge sangfugl Justin Bieber ikke holde aftensmaden i sig under en koncert og måtte vende sig om midt på scenen for at kaste op foran tusindvis af måbende fans. Og nu følger Lady GaGa i den unge mands fodspor.

Under en koncert i Barcelona i weekenden måtte superstjernen flere gange vende sig for at kaste op i lårtykke stråler. En fan har filmet det uheldige optrin, der fandt sted under hittet 'Edge of Glory'. I løbet af de 27 sekunder klippet varer, når stjernen at kaste op ikke mindre end fire gange.

I videoen ser man den 26-årige sangerinde spankulere scenevant ned af en trappe, inden hun må give efter og kaste op ud over gelænderet. Da hun er kommet sikkert ned på scenegulvet, kan hun igen ikke holde mavens indhold tilbage og må yderligere tre gange kaste op midt på scenen. Alt imens en kammeratlig danser venligt klapper hende på ryggen og forsøger at dække for hende.

Bag ham danser ladyen professionelt videre, mens opkastet står ud af munden på hende.

Selvom den outrerede sangerinde er kendt for flere provokerende optrin under sine koncerter, kunne kun på Twitter fortælle sine fans, at det var et uheldigt optrin - og ikke en decideret upassende del af det vilde sceneshow. Her linkede hun selv til videoen med teksten:

- Bad til, at ingen så det, men faktisk er det et godt grin, hvis du har brug for et!

Med et glimt i øjet roste hun også sig selv for at fortsætte ufortrødent:

- Jeg ramte stadig mine trin, mor!!!

Om uheldet skyldtes overanstrengelse, et tvivlsom måltid eller måske en hemmelig graviditet skal være usagt, men stjernen tweetede om frokost kun få timer før sin optræden i den spanske hovedstad.

- Er i Spanien, hvor jeg har det fantastisk!!!! *spiser paella i hjørnet*

Det er ikke første gang, Lady GaGa kaster op under en koncert. Det skete også i Bukarest tidligere i år, samt i London sidste år, hvor hun angiveligt havde fået madforgiftning.