David Letterman var i aftes vært på sit show for sidste gang og havde derfor inviteret Foo Fighters til at spille det sidste nummer. Og det er ikke uden grund, at han har valgt dem til at lukke showet. Foo Fighters er nemlig David Lettermans yndlingsband, og efter sin hjerteoperation i 2000 anmodede han netop om, at det også var dem, der åbnede showet igen:

"Vi har altid haft et specielt forhold til Letterman. Efter han havde gennemgået sin hjerteoperation, var han væk i et stykke tid, og da han kom tilbage, anmodede han om, at Foo Fighters var de første til at spille, da han vendte tilbage, fordi han ville høre "Everlong". Lige siden den dag har vi været forelskede. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi har optrådt i The Late Show, men jeg tager det aldrig for givet, når jeg står i Ed Sullivan-teatret", fortæller Dave Grohl til Orange County Register.

Sidenhen er parternes forhold kun blevet styrket yderligere, og de har ved flere lejligheder både udvekslet cigarer og musikinstrumenter med hinanden.

Helt passende lukkede bandet showet med "Everlong", som du kan se her:


http://streamable.com/r0nu?t=13.5