Mew har netop udgivet musikvideoen til nummeret "Water Slides"

Nummeret er at finde på bandets kommende album "+-", der er på gaden den 27. april i år.

Det er Anders Malmberg, der har instrueret musikvideoen, og om resultatet fortæller bandets forsanger Jonas Bjerre:

"Vi føler, hans fortolkning bærer den samme følelse af forudanelse, vi fornemmede i sangen. Det er et slags mysterium - vi bliver præsenteret med en følelse af, at noget er galt, men vi ved ikke, hvad det er, og en næsten behagelighed af at give efter en forestående katastrofe"

Det er første gang siden 2005, hvor And the Glass Handed Kites kom på gaden, at bandet i sin originale besætning har lavet en plade sammen. Johan Wohlert overraskede koncertgængerne til sidste års NorthSide, da han var at finde på scenen endnu engang som bandets bassist.

Mew spiller to koncerter i Danmark til efteråret, i Falconer Salen i København den 4. november og dagen efter i Scandinavian Congress Center i Aarhus.

Se videoen her:

https://www.youtube.com/watch?v=LnSJzohmtV0