Taylor Swift topper listen over de 10 bedst betalte kvinder i musikkens verden i 2016.

Med en anslået indtjening på hele 170 millioner dollar - eller over én milliard kroner - i løbet af det seneste år blev den amerikanske 'Bad Blood'-sangerinde onsdag kåret til den bedst betalte kvindelige musiker i 2016 af magasinet Forbes.

26-årige Swift tager dermed det sidste skridt op ad rangstien, efter hun sidste år måtte nøjes med andenpladsen på den samme liste. Størstedelen af pengelæsset kommer fra hendes '1989 World Tour'-turné.

Adele, der for nylig afslørede, at hun udviklede en fødselsdepression efter fødslen af sin søn, er nummer to på listen. Hendes indtjening på 80,5 millioner dollar skyldes ikke mindst hendes '25'-album, der var det bedst sælgende album sidste år.

Forbes har sammensat listen efter at have beregnet stjernernes før skat-indkomst i perioden juni 2015 til juni 2016.

Samlet har de 10 sangerinder på listen tjent over 600 millioner dollar i det tidsrum. Penge, der blandt andet kommer fra turnéer og koncerter, reklameaftaler og solgte albums.

Herunder kan du se hele listen:

1. Taylor Swift - $170 millioner

Foto: SUZANNE CORDEIRO
Vis mere

2. Adele - $80,5 millioner

Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

3. Madonna - $76,5 millioner

Foto: BEN STANSALL
Vis mere

4. Rihanna - $75 millioner

Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

5. Beyoncé - $54 millioner

Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

6. Katy Perry - $41 millioner

Foto: IAN LANGSDON
Vis mere

7. Jennifer Lopez - $39,5 millioner

Foto: VALERIE MACON
Vis mere

8. Britney Spears - $30,5 millioner

Foto: Eduardo Munoz
Vis mere

9. Shania Twain - $27,5 millioner

Foto: ROBYN BECK
Vis mere

10. Celine Dion - $27 millioner

Foto: Mogens Flindt
Vis mere