Den 16. december bliver lyset slukket i København - og i flere andre dele af verden - for at signalere at vi tror på en stærk klimaftale. Og det skal ske med musik.
Herhjemme står WWF for at Rådhuspladsen bliver mørklagt. Det vil sige både gadelys, lysskilte og juletræer bliver mørklagt og det eneste tændt vil være den store jordklode, som vil præge pladsen klimadagene ud.
Nu sidder magtens herrer og sveder ude i Bella Centret, hvor man ikke kan se Rådhuspladsen - men her har Udenrigsministeriet også tænkt sig at slukke alt det lys, som er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, for at understrege pointen.
Og musik vil der også være. Ida Corr og Simon Mathew har indspillet 'Illusion' på solenergi og de vil vil fremføre nummeret samme aften. Her vil Ken Vedsegaard være vært og lede den mørke time frem med bl.a. The Storm, Basim og Alien Beat Club.
Lyset slukkes den 16. december kl. 19 - læs meget mere på wwf.dk/earthhour





















