En gademusiker ved navn Mark Goffeny har kastet sig ud i at spille Red Hot Chili Peppers' sang "Soul To Squeeze" fra 1993 i San Diegos gader. Sangen udføres med hans stemme og på guitar, men der er et twist, for gademusikeren har ingen arme. Han tager derfor utraditionelle metoder i brug.

Mark Goffeny bruger i stedet sine tæer til at få lyden frem på guitaren. Han klarer det ganske glimrende ikke kun med sin stemme, men i den grad også med sit tåspil. På trods af hans handicap udstråler Mark Goffeny masser af livsglæde, når han spiller. Og det smitter af på de smilende forbipasserende.

Gadespilleren har også fortolket bandet 3 Doors Downs hit "Kryptonite". Mark Goffeny er blevet kaldt for San Diego's Big Toe Band. Giv den op for tåspil og se klippet.