Popstjernen Pinks optræden på den britiske V Festival kunne lørdag have endt i en katastrofe, hvis det ikke var for det dristige scenepersonale, der fik slukket en mindre brand på scenen.

En ægte popkoncert skal på et eller andet tidspunkt indeholde en eller anden form for fyrværkeri på scenen, men det kan gå galt. Det var det tæt på, at en af verdens p.t. største popstjerner, Pink, gav koncert på den britiske V Festival. Det skriver The Sun.

Under koncerten gik noget galt med scenefyrværkeriet, der antændte en del af scenen.

»Branden startede, da noget fyrværkeri gik af ramte sceneloftet. Den startede ret småt, men blev så ved med at vokse, indtil en gut klatrede derop for at slukke den,« fortæller et vidne til The Sun.

På trods af dét, der kunne have udviklet sig til et sandt drama, blev popstjernen ved med at synge.

»Det var meget bekymrende på et tidspunkt, men Pink blev bare ved med at synge.«

Så heldigvis for alle, nåede branden ikke at udvikle sig kritisk.

Pink var et af lørdagens hovednavne på den populære festival, hvor også Jay-Z, Sean Paul, Craig David og Emilé Sandé er på plakaten.