Sanne Salomonsen er tilbage med sit 18. studiealbum, 'Baby Blue'. Ti år efter sin hjerneblødning synger hun igen med den power, der gjorde hende til Danmarks Rockmama.
Det er mode blandt ældre musikere at tage afsked: nu er det sidste gang. Sidste album, sidste turné, sidste det hele. Sådan er det ikke med Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen, der lige nu er turné- og pladeaktuel.
Efter en del ventetid og forsinkelse udgives hendes syttende album, 'Baby Blue', d. 5. maj til streaming, download og salg på cd og vinyl i de pladeforretninger, der heldigvis stadig findes nogle stykker af.
»Om det er mit sidste album? Det tror jeg ikke,« siger Sanne Salomonsen, 61, med et stort grin.
»Jeg har stadig idéer til to album. Og et tredje som dog næppe bliver til noget. Aftenen før, jeg fik min hjerneblødning (i 2006) havde jeg lagt sidste hånd på et oplæg til et hyldestalbum til C. V. Jørgensen. Som han havde godkendt. Det blev desværre ikke til noget. Hold kæft, hvor jeg savner C.V. på musikscenen. Jeg havde egentlig skrevet et nummer om ham til det nye album, men det kom dog ikke med,« siger Sanne Salomonsen.
BT møder Sanne Salomonsen i en pause i den aktuelle turné. Hun spiller i Vega i København torsdag aften.
Modsat de seneste album med nyskreven musik, ’Unico’ og ’Tiden brænder’, er musikken denne gang skrevet med Sanne selv i rollen som igangsætter og iscenesætter for sangskrivere som Michael Falch og Sannes søn Victor Ray sammen med Pernille Leeloo.
»Jeg har været meget meget involveret denne gang, mere end længe. Jeg er kommet med input til de fleste sange. Der er ikke så mange personer involveret længere, som på de sidste. På de to seneste har jeg benyttet mig af songwriter sessions, denne gang er det lidt mere organisk proces.«
BT har lyttet til det nye album, og tør godt på forhånd skrive under på det med den organiske lyd.
»Jeg ville gerne have en rocket, bluesy lyd på det nye album. En rå lyd. Lidt som dengang, jeg spillede sammen med og var gift med Mats (Ronander, red.). Samtidig med at det gerne må være et billede af de faser, jeg har været igennem i min karriere. Sneakers, tiden med Mats, Anne Linnet Band. Mine soloplader senere hen,« siger Sanne Salomonsen.
Efter en del turneer de senere år, herunder en halvkaustisk turné i 2014, har Sanne fået sin selvtillid og tro på sig selv tilbage i en grad, der gør at hun har turde sætte sig selv helt i centrum. Også i sangene, der tager udgangspunkt i hendes eget liv.
Først nu har hun turde investere sig helt i den skabende proces.
»Efter min sygdom havde jeg en periode, hvor jeg var i tvivl – mærkede præstationsangsten. Man ved, at folk holder øje med én. Kan hun nu synge? Kan hun overhovedet noget? Det har været et pres. Det er først nu, jeg for alvor taler om det. For det var en meget hård periode. Jeg turde ikke tro på, at det var muligt. Jeg lå der i mine hospitalsseng og tænkte: Var det det? Og hvad er alternativet? Jeg har en 9. klasseseksamen fra 1970,« siger hun.
Hun var relativt hurtigt tilbage i 2009 med 'Unicorn' - det med hittet 'Taxi'. Med et salg på 60.000 eks. er det et af hendes mest solgte album. Men først nu føler hun, at hun er helt tilbage.
»For hvert år, der er gået, er jeg blevet mere og mere mig selv. Min stemme har fået så meget power. Det havde den bestemt ikke efter min hjerneblødning. Jeg kan mærke, at der ligger noget stærkt i det at gøre noget, at opstille mål for sig selv. For så skal man også bevise noget for sig selv og andre. Presse sig selv. Det har jeg haft godt af - så længe jeg husker at holde lange pauser indimellem,« siger Sanne Salomonsen.
»Nu er jeg der, hvor jeg synes, at jeg har bevist, at jeg kan igen«.
BT bringer senere et længere interview med Sanne Salomonsen.
