____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det 'nye' album med Pink Floyd, 'Endless River' udkommer først 10. november. Men allerede nu afslører gruppen albummets omslag. Og guitarist, sanger og komponist David Gilmour samt trommeslager Nick Mason fortæller om pladens tilblivelse og indhold.

Materialet på 'Endless River' stammer fra optagelserne til Pink Floyd-albummet 'The Division Bell', der udkom i 1993.

Men både produktion, vokal og flere instrumentale dele er helt nye. Og David Gilmour fortæller:

 - Vi gennemlyttede over tyve timers materiale, hvor vi alle tre spillede sammen. Og ud fra dette valgte vi den musik, vi ville inkludere på det nye album. Og i løbet af det seneste års tid har vi føjet nye dele til. Vi har genindspillet andet. Og alt i alt har vi fået albummet til at lyde passende for det 21. århundrede. Nu da Rick (Rick Wright døde i 2008, red.) ikke længere er iblandt os, synes jeg, at det er rimeligt, at materialet er tilgængeligt for vores lyttere.

Og det andet tilbageværende Floyd-medlem Nick Mason tilføjer:

- 'The Endless River' er vores hyldest til Rick. Og jeg synes, at pladen tydeligt viser, hvor fantastisk en tangentspiller, han var.

- Fordelt over fire vinyl-pladesider rummer 'The Endless River' kun én decideret sang 'Louder Than Words'. Resten er instrumentalt. Og hele herligheden er produceret af David Gilmour, Andy Jackosn og Roxy Music-guitarist Phil Manzanera.

Omslagene på klassiske Pink Floyd-album har næsten været ligeså revolutionerende som musikken i sig selv. Og derfor følte David Gilmour og Nick Mason, at det var vigtigt, at de fandt en værdig efterfølger til deres næsten faste coverdesigner Storm Thorgerson, der døde i 2013.Og valget faldt på den 18-årige ægyptisk digital-kunstner Ahmed Emad Eldin, der bl.a har produceret cover-billedet, der kan ses herover

Det nye Pink Floyd-album udkommer i fire formater: CD, Vinyl, Deluxe DVD/CD og endelig Blue Ray.