6. februar udsender Paul McCartney albummet 'Kisses on the Bottom'. Og det er kollega og landsmand Rod Stewarts skyld, at cd'en ikke udkom langt tidligere.

Da Stewart i 2002 udgav sin 'The American Songbook', havde McCartney nemlig allerede planer om en lignende plade med nye versioner af de klassiske amerikanske evergreens, der i sin tid havde inspireret begge herrer.

- Fandens også, tænkte jeg. Så må jeg hellere vente nogle år, fortæller Paul McCartney i det nyeste nummer af bladet Rolling Stone.

Men så gik det jo hverken værre eller bedre end, at Rod Stewart blev ved med at udsende opfølgere som 'The American Songbook II, III og IV'

Og til sidste blev Paul træt af at vente.

- Jeg kan ikke bare sidde og se til, fortæller Paul McCartney.

Og derfor inviterede han sidste år gamle venner som Eric Clapton og Stevie Wonder med i studiet. Sammen indspillede de bl.a. 'My Valentine' (med Clapton) og 'Only Our Hearts' (med Wonder).

Og med kun to nye sange fra egen hånd, får Mecca nu endelig drømmen om at hylde sine egne idoler opfyldt.

Ifølge B.T.'s kilder skulle Paul McCartney også give en dansk koncert til sommer.