Rockmusikeren Jon Bon Jovis 19-årige datter er blevet anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika efter en mulig overdosis heroin.

Stephanie Rose Bongiovi blev tidligt onsdag fundet livløs på sit kollegieværelse på Hamilton College i New York med en mulig overdosis.

Politiet fandt både heroin og marihuana på kollegieværelset, og Stephanie Rose Bongiovi blev derfor anholdt og sigtet for narkobesiddelse. Også en af Bongiovis medstuderende, en 21-årig mand ved navn Ian S. Grant, blev sigtet, skriver examiner.com.

LÆS OGSÅ

Stephanie blev løsladt onsdag og er indlagt til observation på hospitalet, skriver foxnews.com.

Jon Bon Jovi har ikke ønsket at udtale sig om sagen, mens Hamilton College via Fox News har udsendt en skrivelse, hvor de meddeler, at de samarbejder med politiet om at opklare sagen.

LÆS OGSÅ

Stephanie er Bon Jovis ældste barn. Udover datteren har han sammen med sin kone Dorothea Hurley tre sønner.