Han er med afstand den musiker, der medvirker på flest danske plader. Mere end 350 er det blevet til. Navnet er Aske Jacoby, tidligere News og Danseorkestret - senere overalt på den danske scene. Som sideman for bl.a. Sanne Salomonsen, C.V. Jørgensen og Thomas Helmig.
Nu udsender han sit drømmealbum 'Chant' i samarbejde med en af de største legender i amerikansk rock, trommeslageren Jim Keltner. Virkeliggørelsen af en drøm, der kan realiseres, efter han har givet slip på flere årtiers nikotin-misbrug. Den sidste skoddede smøg betød farvel til bullshit, som han kalder det. Og god dag til kreativitet. Et helt nyt liv.
- Da jeg var dreng, drømte jeg om at blive rockstjerne. Det betød blandt andet, at jeg begyndte at ryge, ligesom de store rockstjerner. Jeg stoppede med at ryge for knap to år siden. Jeg oplevede, at nikotinen holdt min person nede, siger Aske Jacoby til BT.
Mødet med trommelegenden
Vi møder ham på grund af albummet 'Chant'. Det lyder som ikke meget andet på dansk. Det er positivt ment. Historien om, hvordan Jacoby kom til at arbejde sammen med manden, der har spillet sammen med Elvis, John Lennon, George Harrison, Bob Dylan og Neil Young er fascinerende. Men tilbage til baggrunden for, at Jacoby besluttede at være sin egen fremover. Efter 35 år, som regel i andres bands.
- Cigaretterne holdt min tankevirksomhed, min kreativitet nede. Der gik tre måneder med abstinenser med had til alt og alle, mig selv inklusive. Ud af det raseri måtte jeg tage skeen i en anden hånd. Et væld af tanker, idéer og kreativitet, jeg havde holdt nede hele mit liv, væltede pludselig frem, da jeg skoddede smøgerne. Det var et helvede, men på sin vis også spændende, jeg måtte hele tiden minde mig selv om, at det ville stoppe. 'Det er bare abstinenser'. Raseriet, jeg var dybt ulykkelig, suicidial og jeg ved ikke, hvad, siger Aske Jacoby.
Vendepunktet kom under jazzfestivalen i København, juli 2012, hvor Aske Jacoby fes fra scene til scene i hovedstaden for at spille. Han røg fra morgen til aften. Tændte den ene smøg med den anden.
- Til sidst kunne jeg ikke holde synes af en cigaret ud. Cigaretterne smagte ad helvede til, jeg havde ondt i hovedet. Det var ikke til at holde ud, at det skulle bestemme over mig, siger Jacoby.
Hjemme hos Jørgen Klubiens puma
Et år fulgte med inspireret sangskrivning, bl.a. i Firenze, en hel del logistisk arbejde, mails på kryds og tværs af Atlanten, samtaler med de rigtige mennesker. I sensommeren 2013 stod Jacoby i Kastrup Lufthavn - på vej til Los Angeles for at indspille med Jim Keltner og bassisten Tony Scherr.
Der var vel lidt nerver?
- Nerver? Jeg var ramt af dødsangst. At skulle spille sammen med nogle mennesker, som jeg har været kæmpe fan af altid. Jeg har været fan af Jim siden jeg var ni. Steve har jeg kendt siden 2000, siger Jacoby, og tilføjer:
- Jeg var bange for alt muligt pjat. At flyet skulle falde ned. Men det forsvandt sjovt nok, da jeg var checket ind i Kastrup. Ligeså snart det var fysisk umuligt at stikke af, var det cool, siger Jacoby.
Han arbejde sammen med legenderne i et studie downtown Los Angeles på Sunset Boulevard. Boede i sin gamle Danseorkestret-makker, Jørgen Klubiens hus i bjergene omkring Los Angeles. Et trygt sted uden kriminalitet. Eller trygt og trygt. Det er som man ser på det.
- Den første aften var jeg på vej i seng ved 22.30-tiden. Stod og kiggede ud i haven. Pludselig står der en puma i haven, dem er der en del af i bjergene. Der er vilde kaniner over alt. Pumaen var på jagt efter noget aftensmad. Jeg tog det som et tegn på, at jeg havde gang i noget rigtigt, siger Aske Jacoby.
Spiller med på teksterne
Han mødte et par jordnære, ukunstlede musikere. Keltner har prøvet alt. Der er ingen grund til at føre sig frem. Det har han prøvet. Jacoby opdagede en noget anden tilgang til musikken hos de bedagede stjerner, end han kender fra Danmark.
- Det var tydeligt at det, de relaterede til, var teksterne, mere end musikken. I USA spiller man sammen på en lidt anden måde, end i Danmark. Når jeg lytter til albummet, kan jeg høre, at Jim indimellem ikke aner, hvor han er, de steder, hvor takten skifter. Det er forvirrende. Han taber ikke takten, men jeg kan høre, fordi jeg er midt i det, at han spiller hen over nogle skift i stedet for at blive på dem. Han blev helt vildt rørt i et af numrene på grund af min tekst. Det vil jeg da meget hellere have, end at vi bare sidder og spiller rent. Nogle gange handler det om at gribe momentet, hvor der åbner sig en dør ind til en ny verden. Det er det, rigtig musik handler om, siger han.
- Please, enjoy yourself as much as possible. And remember, mistakes are magic. Det er den måde, en fyr som Jim Keltner spiller på. Han er ikke bange for at begå fejl. Han investerer hele sit nærvær og hele sin person, han er super vågen, og totalt til stede. Så er musik er sjovest. Samtidig meget jordnær, sexet - man kan høre, at han er glad for kvinder og mad, siger Jacoby.
Det er så heller ikke det værste.
- Nej, jeg har det selv på samme måde. Man kan høre, at han er et følsomt, helt menneske. Hvis du lægger mærke til det, spiller han ikke to takter, der er ens på noget tidspunkt. Der er hele tiden en variation. Han synger, eller 'chanter' med sine trommer.
Harrison blev redningen
Som alle andre musikere overholder Aske Jacoby den uskrevne regel, der gælder over hele verden. Man sladrer ikke om hinanden, når pressen lytter med. Men han taler gerne om sin egen og Keltners spiritualitet. Albummet hedder trods alt 'Chant'. Keltner er stadig inspireret af sine første møder med George Harrison. Han medvirker især på Harrisons skelsættende 'All Things Must Pass' tredobbelte album, der udkom kort efter Beatles stop i 1970.
- Der er ingen tvivl om, at Jim elskede George Harrison. Han har stadig kontakt med enken, Olivia og sønnen Dhani. Mødet med Harrison forandrede hans liv. Det der med at åbne for spiritualiteten og det åndelige. Der er ingen tvivl om at det møde også blev vendepunkt for en mand, der levede lige så vildt som alle andre i 70erne.
Et af dine nye numre handler om det - det vilde liv, 'A Thousand Years From Home'.
- Det er typisk for unge rockstjerner at opleve den form for ensomhed. Jeg opdagede ret tidligt i min karriere - jo mere succes, jo mere tomhed. Det er proportionalt. Jo mere ballade omkring dig, jo mere bomstille bliver der også omkring dig, når balladen dør ud. Det er en gammel historie, der er fortalt masser af gange. Men det gør den jo ikke mindre sand.
Klar til at erobre verden - med små skridt
Hvad gør man for at bevare sin integritet?
- Fokus på det, der betyder noget. I begyndelsen er man fascineret af det hele. Kvinder og alkohol. Det går ret hurtigt over. Man opdager hurtigt, at det er også er røvsygt. Der er ikke noget, der kommer uden sin modsætning. Hvis noget er enormt sjovt, har det også den anden side. Tomheden og ensomheden. Det interessante er musikken og venskaberne. Det kan du leve med, af og på resten af dit liv. Musikken bliver bare bedre og bedre. Man bliver bedre til at formidle den. Man bliver bedre venner, hvis man kan holde sammen. Det værste, der er kan ske, er, at en af vennerne dør. Det er forfærdeligt, men så klarer man også det. Resten kommer. Selvfølgelig er der også rivalisering og jalousi, men vi kan ikke undvære hinanden, når det kommer til stykket, siger Aske Jacoby.
Hvordan bevarer man integriteten i det der?
- Jeg har lavet ting, der er smallere end smalt. Men jo, det har altid været vigtigt for mig at bevare min integritet. At finde en måde at gøre tingene på, som var min. I dag er det vigtigere, at jeg kan være med at forløse musikken, end, at det har mine tydelige fingeraftryk. Jeg er blevet ringere til at være sideman. Mit bullshit-filter er blevet mere fintmasket. Tidligere sagde jeg ja til mange ting, for et job er jo et job. I dag har jeg det sådan, at det skal betyde noget for mig, ellers er det nok bedre, at der er nogle andre, der gør det.
Du står ved det andet, News, et par årtier med Helmig etc.?
- Jeg har haft stor fornøjelse af det hele. Jeg er nok bare mere interesseret i at passe min egen butik. Med det nye album har jeg markeret, at nu er det det, jeg laver. Det åbner en sti, som jeg har tænkt mig at gå videre af, siger Jacoby.
Bekræftende med en midaldrende, der springer ud i noget nyt.
- Jeg kalder det senior... Det er jo fuldstændig ud af alt muligt at finde på sådan noget pjat, når man er i min alder. Det ville være fjollet at tro, at jeg kunne blive popstjerne i en alder af 50. Men mindre kan bestemt gøre det. Jeg mener, at jeg har noget at bidrage med, musik der kan gøre noget for nogen. Jeg er sikker på, at det album kan finde sine egne nicher i Europa, Australien og USA.
Hvordan får man det ud?
- Laver en aftale med et stort pladeselskab, som jeg har gjort. Så kan man rejse rundt i verden uden at få en pære for det. Det kan jeg ikke gøre i al evighed, men hvis jeg får solgt nogle kopier af mit album undervejs, opstår der hen ad vejen et rum, som man kan udnytte til at skabe bevægelse. Jeg er begyndt at hage mig på de musikere, jeg kender rundt omkring i verden. Jeg tilbyder at være opening act gratis for dem, mod til gengæld at hjælpe med diverse. Som studiemusiker f.eks. Indtil videre har jeg aftaler i England og USA og snart Sverige og Tyskland. Bitte små skridt, men konstant.
Albummet 'Chant' udkommer i dag, mandag.
