Historien om pladeselskabsmanden, der afviste The Beatles, er legendarisk.

I 1962 var gruppen stadig ukendt udenfor Liverpool. En London-pladedirektør afviste dem med ordene: 'den gruppe har ingen fremtid i showbusiness'. Guitar-grupper er 'på vej ud', sagde repræsentanten for Decca Records også.

Nu er masterbåndet, som blev præsenteret for den uheldige pladeselskabsmand, dukket ud af glemslens tåger.

Hans beslutning går i dag for at være en af ​​de mest fejlagtige nogensinde i musikhistorien.

Det menes, at Beatles' manager Brian Epstein gemte båndet efter afslaget. Han havde betalt indspilningerne af egen lomme. Senere da Beatles-toget begyndte at rulle hurtigt, gav han det til en ansat i gruppens pladeselskab EMI, som signede beatlerne kort efter Decca-manden vendte tommelfingeren nedad.

Den EMI-ansatte solgte båndet i 2002 til en samler af musik-memorabilia, en af ejerne af Hard Rock Café. Han vil nu sælge det på en auktion på tirsdag i London til minimum 300.000 kr.

Optagelsen er aldrig blevet officielt frigivet. Lydkvaliteten siges at være lige så god som i 1962.

Ifølge legenden flyttede The Beatles nytårsaften 1961 fra Liverpool til London for at prøve lykken.

Epstein valgte udvalgte 10 covernumre, som Beatles tidligere havde spillet i forskellige klubber, sammen med tre af deres egne sange.

Decca-direktør Dick Rowe var langt fra imponeret af båndet med numre som 'Money (That's What I Want)', 'Like Dreamers Do', 'Three Cool Cats', 'Take Care Of My Baby', 'Memphis' og 'Crying Waiting Hoping'.

Ted Owen fra auktionsbureauet Fame Bureau siger, at båndet aldrig blev officielt frigivet.

- Det er helt unikt, og lydkvaliteten er krystalklart, siger han.

I stedet for Beatles underskrev Decca Records en kontrakt med The Tremeloes, samme dag, som der var audition med The Beatles. Hvad der måske er mere interessant: Kort efter tegnede de en kontrakt med The Rolling Stones.