Efter 20 år som ædru og clean er pladeaktuelle Rock Nalle i sit livs form. Trods skavanker
På dåbsattesten står der Roland Lyhr Sørensen. Vi kalder ham Nalle. Med rock foran, selv om blues nærmest er hans modersmål. Stemmen fejler ingenting. Ligesom humøret og spilleglæden, der aldrig har været mere på toppen end lige nu, hvor han udsender endnu et album.
Rock Nalle gider ikke længere tale om de tyve år, hvor han ’gik sig en lille tur’, som han udtrykker det. Hvor livet på scenerne blev skiftet ud med hardcore misbrug og tiggergang og odenseanerne ku’ gi’ en mønt til byens fallerede rockstjerne. En tid, han for længst har lagt bag sig. I år er det da også tyve år siden, han rejste sig, vendte skuden og på imponerende vis fandt en vej ud af sit misbrug og tilbage til scenen.
På bordet foran den nu 72-årige Rock Nalle ligger albummet ’Closer To The Bone’, som er seneste skud fra ’Nalle & His Crazy Ivans’.
»Du må ikke sige ’sidste’ album. Det er det seneste album, og jeg har da planer om flere,« griner fynboen med den hæse stemme, der lyder, som den gjorde for 50 år siden, da ’In The Midnight Hour’ storhittede, og Rock Nalle også fandt vej til udlandets hitlister.
»Det er egentlig underligt, der ikke skete mere dengang, men sådan var tiden, og alle de job, jeg drømte om at spille dengang, spiller jeg sjovt nok nu. Det føler jeg mig meget privilegeret over. I det hele taget har jeg aldrig haft det bedre musikalsk, end jeg har det nu. Det havde jeg godt nok ikke forudset for tyve år siden,« siger han og vender alligevel selv tilbage til ’gåturen’.
Ingen turde tro
For med en del brændte broer i bakspejlet gav comebacket ikke ligefrem sig selv, og folk i branchen stod da heller ikke klar med tilbud om album, koncerter og fremtidsplaner, da Go’e gamle fru Olsens ’far’ greb knoglen, ringede til folk og meddelte, at ’nu var far altså tilbage’.
»Der var ingen, der turde tro på mig. Bortset fra én. Min booker, Flemming Christensen, som jeg har arbejdet sammen med lige siden, hev fat i mig og tilbød mig at lave et album. Ham har jeg virkelig meget at takke for,« fortæller bluessangeren, der er vant til at få fine ord med på vejen, når han udgiver et album.
Nu er det ’Closer To The Bone’ og koncerterne, det gælder.
Og kalenderen er proppet med spillejob – både i Danmark, i resten af Europa og i det store udland, hvor hans publikum også findes.
»Jeg har sgu også fået to grammy’er. Her havde man spillet rockmusik i over 40 år, uden at der skete en skid, og pludselig vælter det ind med priser. Så har man da prøvet dét med. Så er det da ligegyldigt, at de aldrig spiller mig i radioen,« siger han.
Næsten, i hvert fald. For selv om Nalle ’klarer sig glimrende uden de håndører’, han kunne tjene på radio-rettigheder, er han ikke helt tilfreds med den musik, han hører i radioen. Ikke på grund af kvaliteten, men mere på grund af udvalget.
»Jeg ku’ bare godt tænke mig at vide, hvorfor det absolut skal være de samme sange, vi hører dagen lang i radioen. Det er da synd for folk,« siger han,
Et kig på Rock Nalles egen Wall Of Fame viser møder med de helt store stjerner. Fra Fats Domino til Jerry Lee Lewis. Og med en Nalle i forskellige udgaver og aldre – fra purung rockstjerne i højt tempo. Til en rolig mand i penisonistalderen.
’Tempoet er et andet’
Og roen har indfundet sig, selv om der ikke er meget almindeligt pensionistliv over tilværelsen.
»Havde man spurgt mig, da jeg var ung, havde jeg nok regnet med, at jeg som ældre skulle i svømmehallen tre gange om ugen og løse verdenssituationen i saunaen med alle de andre ældre mænd. Det skulle jeg så ikke, men tempoet er et andet. Heldigvis. I gamle dage var det altså øl, fisse, hornmusik og hawaii-skjorter, der dominerede. Det var sjovt, det var hårdt, det var rock’n’roll, og jeg levede det fuldt ud. Men nu har jeg den ro, jeg ikke ku’ finde dengang. Jeg er nede på jorden, elsker at være ude at spille og nyder det i fulde drag. Og så nyder jeg at kunne være mig selv. Jeg skal ikke komme med noget andet eller ligne nogen anden. Bare være mig,« siger Rock Nalle.
Selv med over syv årtier i lommen har han tænkt sig at blive ved.
»Jeg har da fået ny hofte, der har været lidt med hjertet, og så har jeg haft lungebetændelse tre gange i år. Men det går jo godt. Ja, jeg er faktisk forbavset over, hvor godt jeg har det. Hvis du havde sagt det til mig for tyve år siden, havde jeg rystet på hovedet. Nu tænker jeg mere: Tænk, hvad jeg dog ville være gået glip af?,« siger han.
Fakta om Roland Lyhr Sørensen, født 10. april 1943.
Han bor i Odense med Jette, som han har været gift med i snart ti år. Han er far og bedstefar.
Han fik sit gennembrud i 1960erne med sine versioner af ’Midnight Hour’, ’Little Lonely One’. Siden fik han et comeback i 80erne med ’Go’e Gamle Fru Olsen’ og ’Min Amanda’.
Efter stofmisbrug og hjemløshed har han fået endnu et comeback som bluessanger.
»Da jeg i 1996 vejede 56 kilo og havde fem tænder tilbage i munden, kunne jeg ikke engang forestille mig en dag som denne. Jeg ville bare væk fra det hele. Alt handlede om heroin og jagten på heroin. Og hvis det ikke havde været for mine venner og et langt års ophold på afvænningscentret Egeborg, var jeg død for længst,« sagde han til BT til sin 70 års fødselsdag.
Rock Nalle har to gange fået æren for ’Årets Danske Blues Album’.
’Closer To The Bone’ er en samling af Nalles egne blues- og roots-favoritter.
Læs mere: marskmusic.com
