Pop-charmøren Robbie Williams skal være far for anden gang. Det oplyser han mandag på sin twitter-profil.

'Ayda og jeg er glade for at kunne fortælle, at Theodora Rose Williams skal være storesøster' skriver han.

Popstjernen blev gift med sin kone Ayda Field i Los Angeles i 2010. To år efter fik parret deres første barn 'Teddy'.

- Min lille pige er helt vidunderlig. Min lille Teddy. Vi skal snart have flere af dem, for de er helt fantastiske, sagde sangeren dengang om sin nyfødte datter til Mirror.

Hvornår den lille familie bliver forøget vides endnu ikke.