Man kan køre meget hjem på charmen, men det har sædvanligvis en kortvarig effekt. Og på 'The Heavy Entertainment Show' er der ikke meget andet tilbage end Robbie Williams' drengede charme. Når det kommer til musikalsk originalitet, skraber han bunden med en række ordinære sange, der blot er gentagelser fra hans karriere.
Sangene er til gengæld iscenesat med pomp og pragt, så ingen er i tvivl om, at vi lytter til superstjernen Robbie Williams. Således brager den rockede Bruce Lee igennem med voldsomt kor og blæs på, mens Party Like A Russian forsøger sig som et svulstigt opus, der mikser lidt af det hele. Og så er Robbie Williams lige pludselig sukkersød og blid på den poplækre Sensitive.
Problemet for den musikalsk altædende Robbie Williams er bare, at det ikke længere er hit på hit. Det er mere en rodebunke og et noget forkrampet forsøg på at lyde som en superstjerne. Albummet skal da også markere Robbie Williams tilbagevenden til den store popscene efter det swing-inspirerede album Swings Both Ways fra 2013. Helt sluppet orkesterlyden har han dog ikke. Den falder tungt i titelnummeret, men der vises lidt musikalske nuancer i den listigeHotel Crazy, som løftes af duetten med Rufus Wainwright, der har helt andet og sikkert greb om denne type sange, som her smitter behageligt af på Robbie Williams.
Sangene på The Heavy Entertainment Show er som skabt til de store stadionkoncerter, så er alt ved det gamle, men man kan dog godt forlange mere end musikalsk staffage fra en superstjerne.
