Refrænet er slidt, men den 20 år gamle 'Teaterkoncert Gasolin' lever i bedste velgående.

For snart et par år siden vendte de fleste danske anmeldere tommelfingeren ned til iscenesætteren Nikolaj Cederholms meget stort anlagte 'Hey Jude' teaterkoncert. Containere, kraner og sågar en sofa svævede rundt i luften, mens sangerne kæmpede for at holde sig fast i en scenografi, der lignede en udfordring på udebane af Cirque du Soleil

Om der er en sammenhæng - om han har mistet sin tro og sit håb, som de gamle synger - vides ikke. Men nu er Cederholm tilbage på sit gamle teater på Frederiksberg Allé med det, der startede det hele i 1994; 'Teaterkoncerten Gasolin'. Og som siden har levet videre på danske scener. Lille scene, lille sal, minimalt effektjageri.

Den eneste kran her er hende, der hyldes i 'Kvinde min'.

Man kunne godt på forhånd frygte en form for dobbelt nostalgi. Hhv. 70er og 90er nostalgi for os, der voksede op med gasserne og senere jævnligt lagde vejen omkring Dr. Dante, dengang i 90erne.

Men sådan opleves det ikke. Som nostalgi.

Scenografien er stort set den samme som før, der er ændret lidt på påklædningen og iscenesættelsen. Men grundlæggende det samme. Grundlæggende det samme problem; at man skal et stykke ind i første afdeling, før man helt køber præmissen. At Cederholms vrangbilleder, her fremkaldt i en klaustrofobisk tunnel, kloakrør måske, at dømme efter den sci-fi dystopiske påklædning af sangerne, intet har med de kendte billeder af eller kanoniserede fortælling om Gasolin' at gøre.

Dragterne er sjovt nok det eneste, der virker lidt 'The Matrix'-gammeldags i showet. Men de meritterende, groteske optrin på scenen formidles fint nok, især af Nis Pedersen, der vel også har noget, der ligner en hovedrolle. Han har det rette glimt i øjet. Hvorimod guitaristen mest ligner et bud på, hvad folk som Eric Clapton og Jimmy Page var endt som, hvis de ikke var stoppet med sprut og stoffer.

'Teaterkoncert Gasolin' var en form for oprør mod den lineære dramaturgi i teater, musical, film. Fuck den. Man må lade musikken, billederne tage magten i teatersalen. Kort sagt glemme sig selv, som de synger i 'Sirenesangen'. Lade sig føre ind gennem dæmonernes port.

Musikalsk set holder 'Teaterkoncert Gasolin' stadig hele vejen hjem til Sofiekælderen. Minus et par numre, bl.a. Langebro, hvis oprindelige magiske klang her helt smadres i en delirisk tour de force.

Der er mange højdepunkter. Marie Askehave svævende både vildt og forførende, så forførende det bliver i en kloak, rundt i strakt figur i en heftig, medrivende version af 'Jeg er splittergal' - bedre, hånden på hjertet, end den oprindelige. Det samme med 'Sirenesang', hvis tekst passer perfekt ind i Kåre Bjerkøs version.

Direkte over i en funky chill-lounge version af 'Ala tingala' med arabisk trut. Der er i det hele taget mange jazz/soulede grooves på scenen. En bowie'sk version af 'Rabalderstræde'.

Og så i øvrigt respekt for at lade de to 'anthems' 'Midt om natten' og 'This Is My Life' med flot kor bevare sin syng-med appel, trods Mark Linns underlige arbejderklasseaccent i sidstnævnte. Han, Jimmy Jørgensen, Pedersen, Liv Lykke og Askehave er en homogen flok.

Og så er det bedste er gemt til sidst; debutanten, 21-årige Frida Brygmann, der synger tre sange, 'Snehvide', 'Ala tingala' og en hjerteskærende sublim version af 'Længes hjem', hvor den oprindelige Bredballe forsamlingshus-lyd er erstattet af ren smerte. Så meget, at jeg for første gang nogensinde for alvor sad der på række otte og bemærkede poesien i sangen, 'Vilde måger stille tårer i september, så forladt nu af de lyse sommergæster, på pensionatet bag ved klitten hvor vi elsked' er jeg alene nu, ulyk'lig og forelsket. (tak, google).

Frida Brygmann synger så såre smukt, det er både popfeeeling som hos Medina, og så alligevel med en diset, eventyrlig klang. Brygmann den yngre fik da også aftenens største bifald.

'Teaterkoncert gasolin' lyder simpelthen bare godt. Lader man menageriet på scenen flå de vante forestillinger om Larsen, Jönsson, Berckerlee og Berlev i stykkker, venter der et visuelt sanseangreb og en ... fjong oplevelse.

På den tone fem stjerner til 'Gasolin' anno 2014. 

'Teaterkoncert Gasolin', repremiere torsdag aften på Aveny-T, Frederiksberg.

 Medvirkende: Marie Askehave, Liv Lykke, Frida Brygmann, Jimmy Jørgensen, Nis Pedersen, Troels Lyby, Henrik Launbjerg, Mark Linn, Kåre Bjerkø, Boi Holm, Bastian Sjelberg, Christian Hougaard, Thomas Duus

Iscenesættelse: Nikolaj Cederholm. Musikalske arr: Kåre Bjerkø Scenografi: Marianne Nilsson & Camilla Bjørnvad Koreografi: Vicky Leander Lys Jonas Bøgh