Red, Hot & Himmelsk!

“Fremdeles forlanger jeg fandme Horsens gjort til Danmarks hovedstad!!”

Se, det er jo noget af et krav at fremsætte – og da i særdeleshed når man står på et spillested i København – men min gamle ven Thomas følte sig uigenkaldeligt kaldet til kravet, allerede da Danmarks til alle tider bedste Heavy Metal band var halvvejs inde i første nummer fredag aften.

Bandet er naturligvis Pretty Maids. De har udspring i Horsens, hvis nogle skulle være i tvivl.

Jeg har allerede set dem spille to fantastiske koncerter i år – på henholdsvis Jelling og Skanderborg festivalerne – men fredag aften overgik de simpelthen sig selv med en højtflyvende himmelfart af en hyldestkoncert til deres – stadigvæk – bedste album: det 26 år gamle ”Red, Hot And Heavy”.

Det blev såre simpelt en eventyrlig aften, og kære venner i Pretty Maids: langt mindre kunne sgu sagtens have gjort det. Men naturligvis; et band, der hylder gamle Gasolin’s credo ”Det bedste til mig og mine venner”, nøjes selvsagt ikke med mindre.

Fra starten gik med ”Back To Back” og gennem de ni numre fra ”Red, Hot And Heavy” – og de er klassikere alle som én – var den koncert én lang opvisning i ren og skær verdensklasse. Med et til det urealstiske velspillende og veloplagt band foran et skiftevis veloplagt og dybt rørt udsolgt hus i Amager Bio.

”Jeg er ikke sikker på, jeg kan klare det hér,” som én af vennerne hulkede gennem glædestårer under ”Battle Of Pride”, inden jeg fik ham rystet af min luftguitararm.

Der skal noget til, før et band kan spille ny energi og nye dimensioner ind i en milepæl som ”Red, Hot And Heavy”, men pisket af sted af den brillante rytmegruppe Hasse Patino (bas) og mestertrommeslageren Allan Tschicaja – som begge IKKE var med på ”Red, Hot…” dengang – gjorde Pretty Maids det umulige. Med en Paul Christensen (vokal) og fænomenale Kenneth Hansen (guitar) i en form, som var de i deres ungdoms vår snarere end godt på vej mod de 50, blev koncerten løftet fra ”blot” en koncert til noget, som man måske godt i en vidtløftig stund kunne finde på at betegne som en fest for livet.

Ups! Og smukt i øvrigt.

At Pretty Maids så tilmed er så leveringsdygtige i 2010, som de var i 1984, beviste kvintetten, da de efter hovedsættet spillede tre fremragende numre fra dette års ”Pandemonium” album, inden de 1200 i salen enten bogstaveligt eller figurativt talt faldt hinanden om halsen og skrålede de gamle hits ”Please Don’t Leave Me” og ”Future World” hjem i dét skab, hvor de nu engang skal stå.

Sjældent har et band hyldet sig selv flottere og fraset AC/DC triumfen i juni – i Horsens sgu’! – var dette simpelthen årets koncert indtil videre.

Red… hot… heavy…. Og fandeme himmelsk!