En pensioneret politibetjent hævder, at han blev betalt for at hjælpe rapperen Tupac med at iscenesætte sin egen død.

Tupac Shakur – bedre kendt under kunstnernavnet 2Pac – blev dræbt ved et drive-by-shooting i 1996. Den amerikanske rapper og skuespiller blev likvideret i en alder af kun 25 år.

Nu hævder den tidligere politibetjent David Meyers, at 2Pac muligvis kan være live i dag – små 20 år efter sin død. Betjenten ligger på hospitalet i en medicinsk kritisk tilstand, og han har fra sygesengen fortalt, at han modtog et svimlende beløb på 1,5 millioner dollar (ca. 10 mio. danske kroner, red.) fra stjerne-rapperen for at hjælpe ham med at falske sin egen død. Det skriver The Mirror.

David Meyers fortæller historien nu, da han ønsker, at verden skal kende til sandheden, før han dør.

»Verden har brug for at vide, hvad jeg gjorde. Jeg er flov over, at jeg lod en pris blive sat på mit ord, og jeg kan ikke dø uden at lade verden kende til det,« siger han til The Mirror.

Der skulle angiveligt have været mere end 30 mennesker, som har modtaget betaling fra 2Pac – blandt andet politi, læger og flere vidner. David Meyers hævder, at 2Pac betalte 50.000 dollar (ca. 335.000 danske kroner, red.) for at få leveret dobbelte organer til lighuset.

Det er imidlertid ikke første gang, at der er konspirationsteorier om 2Pacs alt for tidlige død. Mystikken omkring det hele fortsatte, da en hjemmeside hævdede, at David Meyers fra sygesengen brugte et falsk politibillede. Konspirationsteorien lider derfor under en vis miskredit.

2Pac havde været til boksekamp mellem Mike Tyson og Bruce Sheldon i Las Vegas, USA, da han efterfølgende kom op at skændes med bandemedlemmet Orlando ”Baby Lane” Anderson. 2Pac var kort tid efter på vej til et diskotek – stående oppe gennem soltaget i bilen – da en anden bil kørte op på siden af ham og skød stjernerapperen i blandt andet brystet og låret.

David Meyers' historie kommer kun få måneder efter, at der blev gjort antræk til at indlede optagelser til en film om 2Pacs liv. Producer Randall Emmett fortæller til The Mirror, at filmen om den ikoniske rapper vil handle om især hans succesrige år op dødsdagen.

2Pac solgte over 75 millioner album på verdensplan, hvilket gør ham til en af de bedste sælgende musikere nogensinde. Rapperen deltog også ofte på ord i hiphop-rivaliseringen mellem rapperne fra henholdsvis øst- og vestkysten i USA. Han var i konflikter med blandt andre The Notorious B.I.G. og Bad Boy Records.