Ifølge hans faste producer Tony Visconti var David Bowie igang med et nyt album, da han døde i søndags.
Ifølge hans faste producer Tony Visconti var David Bowie igang med et nyt album, da han døde i søndags. Foto: JOHNNY EGGITT

David Bowie var allerede igang med et nyt album, da han døde i søndags.

Det fortæller den 69-åriges mangeårige ven og producer Tony Visconti, der også havde produceret rocklegendens seneste album 'Blackstar', der udkom bare to dage før Bowies død - På fødselsdagen 8. januar.

»Han havde allerede skrevet og demo-indspillet fem nye sange. Og han var virkelig tændt,« fortæller Tony Visconti i et interview med bladet Rolling Stone.

»Jeg var lykkelig. Og vi troede begge, at han mindst havde nogle måneder igen. Jeg mener, når han tænker på nye sange, så må han have troet, at der var mere tid. Men selvom jeg ikke ved noget med sikkerhed, så må det være gået hurtigt efter vores sidste telefonsamtale,« siger Visconti, der også producerede Bowie-mesterværker som bl.a.  'Scary Monsters', 'Heathen' og 'The Man Who Sold the World'.

Efter 18 måneders kræftsygdom døde David Bowie i søndags. Og ifølge en pressemeddelelse planlægger familien en lille og privat mindehøjtidelighed.

31. marts vil der i New York blive afholdt en mindekoncert for rocklegenden.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook