Prince gav en festlig og teknisk overbevisende optræden i Københavns Forum, hvor et hengivent publikum tog turen tilbage til de funky 80’ere.

– Vi er rigtige musikere. Her er ingen forudindspillede optagelser i denne koncert! Meget kan man mene om 52-årige Prince Rogers Nelson, men dét udsagn klingede troværdigt, da han kom med det fra scenekanten i Forum. I modsætning til størstedelen af tidernes popstjerner, så skriver han nemlig selv sine sange og varetager endda hvert enkelt instrument på sine plader. Mens konkurrenten Michael Jackson i 80’erne hittede med simple popsange, specialiserede Prince sig eksempelvis i storladne konceptplader som ’1999’, ’Sign o’ the Times’ og ikke mindst ’Purple Rain’, der alle stadig har klassikerstatus, hér, tre årtier senere. Storhedstiden er dog for længst ovre for Prince, der har haft en meget svingende karriere siden de glade 80’ere. Men som hovednavn på sommerens Roskilde Festival beviste han, at der stadig er god grund til at tage ham seriøst i som liveperformer og som prædikant for sin sensuelle pop. HAR DU BILLEDER FRA KONCERTERNE MED PRINCE? SEND DEM TIL BT.DK PÅ 1929@BT.DK ELLER LÆS MERE HER Og onsdag aften blev der fulgt op på festivaltakterne, da den klejne herre lagde Frederiksbergs længe udsolgte Forum for sine fødder – han var simpelthen tændt gennem hele den to timer lange koncert; fra starten med ’Future Soul Song’ og til afslutningen i form af ’The Glamorous Life’. Som det hører sig til, var der ikke sparet på kalorierne, rent visuelt. Et overvældende lysshow og en gigantisk storskærm imponerede, men musikken er stadig det vigtigste for Prince, og den var heldigvis konstant i centrum i Forum. Fornemt dansk islæt Popprinsen lod sin libidodrevne musik tale for sig selv, og leverede den i sammenhængende medleyer uden pauser mellem sangene, hvilket virkede lidt trættende i den første halve time, hvor da også kun ’Raspberry Beret’ for alvor fik publikums arme i vejret. Det hele blev dog leveret brillant af den musikalske mester og hans stærke band, der for øjeblikket tæller den danske bassist Ida Kirstine Nielsen, som gjorde en fornem figur og udfordrede hovedpersonen til ”bas-battle” under ’A Love Bizarre’. Og vandt. ’Purple Rain’ var som altid storslået, og den musikalske ekvilibrisme nåede nye højder, da Prince gav prøver på sine evner udi guitarsoli, som blev yderligere understreget klart i den blues’ede ballade ’Shhh’, som simpelthen var himmelsk. Professionalisme vs. sjæl Desværre viste den musikalske ekvilibrisme sig – paradoksalt nok – også at være aftenens ankepunkt. Der var nærmest ikke et instrument, der ikke fik en håndfuld minutters solospot undervejs, om det så var Prince selv på timbales, guitar eller bas eller hårdtslående John Blackwell på trommer. Midt i al Princes fokus på professionalisme, var det ofte svært at få øje på sjælen bag liren, selvom danske Ida da smilede stort under slapbas-duellen med chefen, men det var undtagelsen, snarere end reglen denne aften. Mod slut overgav man sig dog forsvarsløst til den professionelle prins, da han lukkede med ’Sometimes It Snows in April’ og ’The Glamorous Life’. Hér gik alt simpelthen op i en seksuel musikalsk enhed for en stund. Uventet tilbagevenden Forums store lys blev tændt, og så var det slut… Troede størstedelen af publikum inklusiv B.T.’s udsendte. Men Prince kom tilbage, og foran de få tilbageværende gav han tre yderligere ekstranumre, der – efter sigende – kulminerede med rock ’n’ rollede ’Baby, I’m a Star’ fra ’Purple Rain’-pladen. Under alle omstændigheder imponerende energisk af en 52-årig mand, som endda tidligere på aftenen offentliggjorde, at han ville følge op på strabadserne i Forum med en ekstra natkoncert i Amager Bio. Respekt! HAR DU BILLEDER FRA KONCERTERNE MED PRINCE? SEND DEM TIL BT.DK PÅ 1929@BT.DK ELLER LÆS MERE HER