Hvis Stine Bramsens første soloalbum ’Fiftyseven’, der udkommer i dag, ikke bliver et svinehit, så har PR-folkene bare ikke gjort deres job ordentligt. Sammen med Nikolaj Rasted (halvdelen af Hej Matematik) leverer Alphabeats forhenværene forsanger nemlig i den grad hitmaterialet.

Allerede sidste år fik vi via en solo-ep forsmag på Stines potentiale. I TV2-programrækken ’Toppen af poppen’ har den spinkle jyde med den store stemme også vist sit format som fortolker af andres sange. Og nu springer hun ud som soloartist af Adele’ske dimensioner.

O.k., sangene, der primært er komponeret af Stine og Nikolaj, har måske ikke helt den engelske superstjernes personlige originalitet og kant.

Men teksterne sidder lige i øret - med den perfekte blanding af personlige iagttagelser og lyriske pop-hooks, der ikke vil være til at ryste ud af de næste mange generationers iPhones.

Ægte glæde

Med undtagelse af to-tre stykker er melodierne heller ikke til at få ud af hovedet igen. Produktion og arrangement, der til tider kommer lige tæt nok på Adeles ’pop-stomp’, er imponerende og uimodstålige. Og så har Stine jo et organ, der får konkurrenter som Beyoncé og Nicki Minaj til at lyde som halvkvalte frøer.

Men volumen og stemmestyrke er som bekendt ikke nok. Og dét, der for alvor gør ’Fiftyseven’ (57 - Stines lykketal) til en klar vinder, er den glød og glæde, der konstant vælter ud af højtalerne.

Sexet, naturligt og stærkt

Således lyder Stine Bramsen ikke alene 100 procent til stede. Den danske topsangerinde og førstegangs-mor lyder også, som om hun har haft det forrygende sjovt i studiet. Således er det umuligt ikke at smile og slå takt med de gamle gigtramte tæer, når hun på ’Move Forward’ synger ’Keep on moving, and if you fall .. get-up, get-up, get-up’. Uanset køn hepper vi på alle de naturlige kvinder, når hun i ’Woman’ jubler ’Let’s bring feminine beauty back, love what you have and turn them on’.

Det er sexet, men også naturligt og stærkt. Og når det så bliver tid til albummets få ballader, bliver det om muligt endnu bedre.

Ikke alene er ’The Day You Leave Me’ og titelsangen ’57’ små kompositoriske perler. Stine synger også, som gjaldt det selve livet. Og resultatet er gysende godt.

Stine var god i Alphabeat. Men tiden var moden til opbrud. Og på ’Fiftyseven’ viser den danske sangerinde for alvor sit internationale format.

Stine Bramsen, ’Fiftyseven’, fem ud af seks stjerner, Udkommer fredag