Pet Shop Boys minder os alle sammen om, hvorfor popmusik er rent guld
30 år efter debuten leverer de to halvskaldede popnørder fra Pet Shop Boys stadig det bedste argument for at gøre noget så oldnordisk som at købe en cd.
Og hvis du vil have én eller anden form for garanti, før du suser ud og spenderer dine surt tjente penge, så find sangen ’Love is a Bourgeois Construct’ på nettet, luk øjnene og svøm hen.
Pakket ind i den pureste pop og svøbt i en symfoni af perfekte synthesizere bæres én af årets bedste og enkle melodilinjer ud af højtalerne. Og mens mandskoret, der kan give den mest pompøse af alle klassiske germanske komponister, Richard Wagner, kamp til stregen, langsomt svulmer op til sød dominans, prikker duoens tangenttroldmand Chris Lowe sit hypnotiske synth-tema, der, som en kombination af Europes ’The Final Countdown’ og en hidtil ukendt kinesisk folkemelodi, sætter sig fast som permanent download i lytterens indre hardware.
Tilbage til dansegulvet
Og når værket så fuldendes med en lyrik, der på én gang er naiv, sjov-snobbet og ganske genial, så har du en popsang så perfekt, at enhver form for modstand er omsonst.
Det her er popmusik, der på en god dag kan flytte landegrænser og vælte nationer.
Men trods deres potentielle og efter undertegnedes mening nærmest uanede kræfter er Pet Shop Boys’ ambition blot at sprede smil, få dig til at stoppe op, føle og allerhelst danse en lille dans.
Det var ikke alle, der brød sig om Pet Shop Boys’ forrige udspil, den anderledes mørke ’Elysium’ (opkaldt efter dødsriget i den græske mytologi - og forøvrigt et aldeles fremragende album). Og mange vil derfor ånde lettet op, allerede når den næsten instrumentale åbningssang ’Axis’ sender alle tilbage til dansegulvet.
Her lyder vocoder-budskabet (sangens eneste tekst) ganske simpelt: ’Feel the power, plug it in, turn it on’.
Og det er så godt som umuligt at sidde stille hele vejen igennem de ni nye PSB-sange.
Men som det altid er tilfældet med Pet Shop Boys, rummer musikken altid mere, end indpakningen signalerer.
Lige siden 1985-gennembruddet med ’West End Boys’ har Pet Shop Boys været en unik blanding af intellekt, pop og skæv britisk humor.
Og dén tradition fortsætter med nye genistreger som ’Thursday’, ’Fluorescent’ og en anden af undertegnedes all-time Pet Shop-favoritter ’Inside a Dream’.
Inspireret
Hvor den forhenværende rockskribent Neil Tennant og hans medsammensvorne Chris Lowe, der begyndte karrieren som trækbasunist og landbrugsstuderende, får det fra, må guderne vide.
Men samtlige nye sange emmer af inspiration og spilleglæde.
Og mens hitlisterne nærmest flyder over af velmenende kopister, så er det forrygende at høre, hvordan originalerne formår at holde kernen intakt, mens de konstant udvider og finder på nye nuancer.
Og til sidst: I en alder af 59 år rammer Neil Tennant stadig de højeste toner med en elegant lethed. Og med sin på én gang personlige og glatte frasering er han stadig én af branchens allerbedste.
Pet Shop Boys: Electric, POP (fem stjerner)
