*****
(Fem stjerner)
Årets 75-års fødselar Bob Dylan har genopfundet sig selv så mange gange, at det vel nærmest må betegnes som et karakteristikum ved karrieren – samtidig med at der løber en umiskendelig konsistens og kontinuitet gennem hele mandens omfattende bagkatalog.
Og på den måde var det på sin vis både en overraskelse og et logisk træk, da Dylan med sidste års Shadows in the Night genopfandt sig selv som nænsom, vejrbidt velsyngende (!) fortolker af en række gamle forlæg, som Frank Sinatra gjorde populære i sine gyldne år.
Fallen Angels lægger sig i umiddelbar forlængelse, og derfor er det heller ikke overraskende, at albummet er omtrent lige så fremragende som sin forgænger. Bevares, man kan ikke sige sig helt fri fra at glæde sig til et nyt album med originale Dylan-sange.
Men de håndplukkede sange her (hvoraf Sinatra har indsunget alle pånær én) står ikke desto mindre særdeles smukt: Dylan er i vokal storform, og det er – stadig – en lille genistreg at lade Dylans fremragende liveband spille sangene, som oprindeligt blev præsenteret i bigband-versioner.
Det er intimt og intenst – lyt bare til Skylark eller Polka Dots & Moonbeams – og de to album tilsammen et meningsfuldt greb, som på sin vis svarer til, hvad Dylan tidligere har gjort med coverpladerne Self Portrait (1970) og Dylan (’73) samt mesterlige Good As I Been to You (’92) og World Gone Wrong (’93).
Bob Dylan, Fallen, CD / Sony Music - udkommer 20.05.
