Hawaiianske Bruno Mars har netop udgivet sit tredje studiealbum. Den lille mand med den store stemme og de nuser dansemoves har ellers ikke ladet høre fra sig på udgivelsesfronten siden 2012. Doo-Wops & Hooligans fra 2010 indeholdt superpophits som 'Grenade', 'Just The Way You Are' og 'Marry You'.
På 'Unorthodox Jukebox' fra 2012 kørte Bruno Mars stilen videre med balladen 'When I Was Your Man' og pophittet 'Locked Out Of Heaven'. Og så skete der noget på singlen 'Treasure', hvor Mars pludselig fandt permanentgrejet og guldkæden frem og gik all in på funklyden.
'24K Magic', 'Chunky' og 'Perm' åbner da også ballet på den nye plade med en gang overproduceret soulfunk, som vi også hørte på Treasure og Mark Ronson-nummeret 'Uptown Funk'.
'That’s What I Like' fungerer som bindeled mellem pladens første, funky del og videre til jordbær-og-champagne-sexy-time-delen. På 'Versace on the Floor' emmer og damper det nemlig af flødesex. På den helt rigtige måde.
Her har Bruno Mars fanget den rette stemning, som vi sidst så det hos kunstnere som Boyz II Men omkring 1990. På 'Straight Up & Down' går der lige lovlig meget ’N Sync anno 2000 i den. På 'Calling All My Lovelies' springer vi igen tilbage i tiden og lige lukt ind i en Biggie Smalls-produktion fra start-halvfemserne, og 'Finesse' lyder som noget fra Peter Andrés 'Natural' fra 1996.
På slutnummeret 'To Good To Say Goodbye' får vi en MJ-esque ballade med et beat, der er som snydt ud af næsen på Lutricia McNeals 'Ain’t That Just The Way' fra 1998, bare mere… flødet.
Der bliver altså stjålet med arme og ben på genrefronten på '24K Magic'. Man kan så diskutere, om der er så meget nyskabende i Bruno Mars’ gengivelse af halvfemsernes r&b-acts og firsernes happy-funk.
Det er der nok egentlig ikke. Gør det noget? Næh, egentlig ikke. Vi lander på fire stjerner for dette tredje udspil fra hele verdens yndlingscharmetrold. Jeg ved godt, tiden med compact discs med 18 numre på er en saga blot, men ni skæringer er godt nok skrabet. Og med alt det genretyveri bliver '24K Magic' altså bare lidt anonym, dog med momenter af svær gensynsglæde med halvfemsernes sprøde beats.
